Klimamærkning af fødevarer

Danmarks første klimamærkning af fødevarer

Nu er det muligt at få en indikator for, hvor stort et klimaaftryk den enkelte madvare sætter. I hvert fald hvis du kigger på Naturli’ Foods’ produkter.

Naturli’ Foods er som den første danske fødevarevirksomhed begyndt at mærke sine fødevarer med en angivelse af, hvor mange CO2-ækvivalenter ét kg af den enkelte fødevare “koster” 1). CO2-ækvivalenter – også kaldet CO2E, er en måde at angive mængden af CO2-udledningen på 2). Beregningerne på det enkelte produkt dækker CO2E forbrugt fra mark til færdigt produkt inklusiv emballage og transport.
Foto: ColiN00B

Sammenligning af sammenlignelige fødevarer

Naturli’ Foods har på deres hjemmeside lavet en sammenligning mellem nogle animalske produkter og deres egne vegetabilske pendant hertil. Dette giver dig mulighed for at sammenligne forbrugte CO2E og dermed tage en klimamæssig vurdering ved køb af fødevarer.

Energimæssig sammenligning

Angivelsen af CO2E er hos Naturli’ Foods oplyst pr. kg af den pågældende fødevare. Det betyder, at det fx vil være muligt at sammenligne forbrugt CO2E for ét kg økologisk letmælk med ét kg økologisk mandel- eller havredrik.
Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt vil det i høj grad også være interessant at kigge på, hvor megen energi, der er indeholdt i den enkelte vare. Ud fra denne betragtning vil det være interessant at beregne forbrugt CO2E fx. pr. 4,18 kJ/1 kcal af en fødevare.
Et kvalificeret valg om køb og indtag af fødevarer, bør ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt såvel som et klimamæssige synspunkt kunne vurderes ud fra et energimæssigt behov.
Tidligere på året har Concito udgivet en rapport om Klimavenlige Madvaner. Concito er Danmarks grønne tænketank, hvis formål blandt andet er at medvirke til en lavere udledning af drivhusgasser 3).
Rapporten Klimavenlige Madvaner konkluderer blandt andet, at animalske fødevarer i overvejende grad har det største forbrug af CO2E i forhold til vegetabilske fødevarer. Concito’s rapport henviser også til en opgørelse, som vurderer fødevarers klimaaftryk opgjort i forhold til kalorier i fødevaren 4).

Forbruger – What to do?

Med den nye klima-mærkning af fødevarer har du nu en mulighed for at danne dig et indtryk af den enkelte vares klimabelastning. Hvis Naturli’ Foods mærkning bliver benyttet af andre producenter også, vil det være med til at give en indikation af, hvordan du som forbruger kan være med til at træffe valg med fokus på klima, når du står i supermarkedet.
Samtidig opfordres du til fortsat at bruge din sunde fornuft, spise varieret og i tilpasse mængder. På den måde kan du og jeg være med til at gøre en forskel.
Foto: lukasbieri

Kilder

1) Naturli Food’s hjemmeside: https://www.naturli-foods.dk/hvor-klima-tung-er-din-mad/ (06.11.2019)
2) Landbrug & Fødevarer – CO2 ækvivalenter: https://lf.dk/viden-om/klima/hvad-er-co2#CO2%20ækvivalenter (06.11.2019)
3) Concito – om Concito: https://concito.dk/om-concito (06.11.2019)
4) Concito’s Rapport: Klimavenligemadvaner, figur 10 s. 18: https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20madvaner%202019_rev1.pdf (06.11.2019)

Klimadysten #4.1

Spis og drik for en 20’er

Min datter står for aftensmaden omtrent en gang om ugen, hvor det er hende, der både bestemmer retten og laver maden. I det omfang hun har brug for hjælp, får hun det selvfølgelig, men det handler for mig først og fremmest om at give hende nogle redskaber til at kunne begå sig i et køkken og håndtere råvarerne på en hensigtsmæssig måde. Ved selv at prøve tingene flere gange, får hun en god fornemmelse for, hvordan råvarerne kan bruges på forskellige måder samt hvordan en basisopskrift kan varieres – fx afhængig af de ingredienser, der er tilgængelige.

Datovarer

Datteren havde bestemt, at aftensmaden skulle være spaghetti og kødsovs, hvilket passede rigtigt fint med, at vi dels har en del løg liggende samt at vi har flere grøntsager, som med fordel enten kan tilsættes sovsen eller kan spises som gnavegrønt til retten. Idet jeg fandt en pakke økologisk hakket oksekød som datovare, kunne det lade sig gøre at overholde måltidets budget på 20 kr. pr. person. Sammen med med den grove spaghetti kogte hun en stor portion broccoli. Som lækkert fyld og smagsgivere i kødsovsen tilsatte hun hakkede løg, samt revet gulerod og rødbede, majs samt hakkede tomater fra dåse. Rødbeden er i høj grad med til at definere farven på kødsovsen. Som koldt tilbehør, havde hun skåret agurker ud i stave serveret i en skål sammen med cherrytomater. Desuden ristede hun et par af de pitabrød, vi havde i overskud fra aftensmaden dagen i forvejen.

Rester

Vi fik ikke spist al den tilberedte mad. Det betyder, at min datter idag har rester med i skole samt at vi har en rest kødsovs, som fx kan bruges som topping på pizza, kan bages i en pirog, eller som kan fryses og benyttes i en gang spaghetti og kødsovs en anden gang. Én ting er sikkert: vi er glade for rester, da dette betyder, at vi sparer både tid og penge i forhold til et andet måltid.

Klimadysten #4

Spis og drik for en 20’er

Denne uges udfordring i Klimadysten går ud på at spise og drikke aftensmad for en 20’er pr. person. Det betyder, at vi hjemme hos os kan spise og drikke aftensmad for i alt 100 kr., idet vi er fem personer. Umiddelbart tænker jeg, at det holder vi os indenfor i de fleste tilfælde – når jeg udelukkende kigger på de anvendte ingredienser i et aftensmåltid. Samtidig er jeg også bevidst om, at de indkøbte ingredienser til et enkelt måltid sjældent stemmer helt overens med, hvad der rent faktisk skal bruges til måltidet. Det betyder, at der er overskud af pasta/ris/kartofler/bulgur eller hvad vi måtte have spist sammen med resten af aftensmåltidet. Så for at få prisen på alle de indkøbte varer til at stemme overens med max. 100 kr. pr. aftensmåltid, er det vigtigt og nødvendigt, at jeg sørger for at nogle ingredienser går igen i flere retter. Eller at jeg laver retter, som kan spises i flere dage.
Samtidig er det også vigtigt, at jeg husker at kigge i gemmer, hvad jeg måtte have af tidligere indkøbte ingredienser. Ofte kan det være fra et tidspunkt, hvor de var på tilbud. Hvis varen har lang holdbarhed, kan det sagtens betale sig at handle ind på forskud og dermed give lidt mere luft i budgettet set i det store billede.

Aftensmaden

For at holde et budget på max en 20’er pr. person til et aftensmåltid, kan det være svært at finde plads til store mængder af kød og fisk, som er relative dyre ingredienser. Derfor fik vi i aftes hjemmebagte pitabrød med tilbehør bestående af agurk, majs, brune champignon, kidneybønner, revet gulerod blandet med fintsnittet spidskål, tun og æg samt dressing. Og det smagte fantastisk. De lune, nybagte pitabrødet var super lækre, men pitabrødene kan også købes færdiglavede i både fine og grove varianter.

 

Klimadysten #3.1

Red resterne

Rugbrød spiser vi dagligt hos os, hvilket betyder, at jeg oftest bager rugbrød et par gange om ugen. Denne gang har jeg taget ugens udfordring op i klimadysten om redde resterne og har tænkt det ind i vores hverdagsmad. Det betyder, at de lidt kedelige kartofler og pastinak, som lå i grøntsagsskuffen, er tilsat denne omgang af rugbrød. Grøntsagerne er med til at give rugbrødet er lækker, svampet konsistens.

Rugbrød med grøntsager – 2 stk.

Ingredienser:
Dag 1:
150 g knækkede rugkerner
375 g vand
150 g fuldkornshvedemel
150 g groft rugmel
250 g vand
300 g surdej
10 g salt

Dag 2:
150 g fuldkornshvedemel
150 g groft rugmel
100 g blandede frø og kerner (fx sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner)
220 g vand
24 g kartoffel, rå
84 g pastinak, rå

Fremgangsmåde:
Dag 1
Kernerne koges med 375 g vand i 5 min. Lad kernerne køle af
Alle ingredienser kommes i en skål og dejen røres sammen til en ensartet masse
Skålen dækkes til og dejen hæver natten over ved stuetemperatur

Dag 2
300 g dej kommes i en lufttæt beholder og stilles i køleskabet (surdej til næste gang)
Pastinak og kartoffel vaskes grundigt og rives groft
Alle ingredienser røres i dejen i skålen. Konsistensen skal være som havregrød
Dejen fordeles i to rugbrødsforme og efterhæver i 4 timer
Rugbrød bages ved 220°C i 50 min. på 2. nederste ovnribbe

Spis rugbrødet med dit yndlingspålæg.

Tips:
Rugbrød må gerne afkøle inden det spises. Umiddelbart efter rugbrødet tages ud af ovnen, er krummen klæg, hvilket gør det vanskeligt at skære skiver af rugbrødet.
Det er muligt at tilsætte mange forskellige grøntsager til rugbrødsopskriften – fx gulerødder, rødbeder, knoldselleri, spinat – bare prøv dig frem.

Ved at tilsætte grøntsager til rugbrødsopskriften tilføres væske. Afhængig af hvilken slags grøntsag, der tilsættes, skal mængden af tilsat vand reguleres, så dejens konsistens bliver som ønsket.
Hvis du ønsker at pynte rugbrødet, kan du pensle det med vand og drysse det med fx lyse og sorte sesamfrø.

Grove hvedeknopper

Langt den største del af det brød vi spiser, indeholder groft mel og/eller kerner – hveder ingen undtagelse, når jeg bager dem selv. I år har jeg noteret hvad jeg har gjort, og herunder kan du finde opskriften på mine grove hvedeknopper. Håber du nyder dem lige så meget, som vi gør.

Grove hvedeknopper – 16 stk.

Hvedeknopper. Foto: MØJ

Ingredienser:
150 g knækkede rugkerner
375 g vand
50 g margarine
100 g kærnemælk
100 g mælk
100 g vand
1 tsk. salt (7 g)
1 spsk. sukker (15 g)
1 spsk. kardemomme (9 g)
2 æg
10 g gær
100 g fuldkornshvedemel
700 g hvedemel
Kærnemælk til pensling

Fremgangsmåde:
Kog kernerne i 375 g vand i 5 min.
Kom de kogte kerner i en røreskål sammen med margarine, så den smelter
Tilsæt alle de øvrige ingredienser
Rør dejen grundigt sammen på en røremaskine til dejen “trækker tråde”
Lad dejen hæve i 5 timer ved stuetemperatur
Form 16 boller af dejen. Disse placeres på en bradepande med luft mellem de enkelte boller. OBS at dejen er forholdsvis klistret, så det kræver mel på hænderne
Bollerne pensles med kærnemælk
Lad bollerne efterhæve 1 time ved stuetemperatur
Bollerne bages ved 200°C i 20 min. på 2. nederste ovnribbe

Hvederne kan serveres straks de er færdigbagte, eller de kan ristes inden servering. 

Tips:
Hvis du ikke har mulighed for eller tid til at lave dejen lang tid i forvejen, kan mængden af gær øges, hvilket kan forkorte hævetiden for dejen. 50 g gær medfører en hævetid på ca. 1 time.

Klimadysten #3

Red resterne

Denne uges udfordring i Klimadysten handler om at bruge sine rester istedet for, at de ender som madspild. Dette går fantastisk i tråd med min filosofi om at udnytte ressourcerne optimalt. For mig betyder det fx at det er en selvfølge at spise rester og at tænke i alternative baner for at få udnyttet de madvarer, jeg har i hjemmet.

Erfaringer med madplan

Jeg hører, at mange har glæde af at lave madplan og på den måde planlægger, hvordan ingredienser fra ét måltid kan gå igen i et andet. Det kan være en måde at spare tid og penge på.
For mig har jeg dog ikke oplevet, at det har været den store succes. Med børn der spontant finder ud af, at de enten ikke er hjemme til et måltid eller medbringer venner til spisning, går til mange fritidsaktiviteter, har spist meget om eftermiddagen og derfor ikke er sultne til aftensmad, eller spontan aftale med naboen om sammenskudsgilde, kan det være svært at forudse den nødvendige mængde mad til det enkelte måltid.
Derudover er mine børn også begyndt at efterspørge at måtte lave aftensmad selv eller med hjælp. Her er det min erfaring, at hvis barnet selv får lov til at bestemme menuen, er motivationen meget større. Og idet vi generelt får en sund aftensmad med tilhørende grøntsager, giver det også mulighed for, at vi kan få pandekager med is, sukker og syltetøj, når den 4-årige bestemmer og laver aftensmad med hjælp :-). (Det var forøvrigt et hit hos alle i husstanden).

Pizza

En tilbagevendende reste-ret hos os er pizza. For mig giver det mulighed for at få  brugt mange forskelle rester af både vegetabilsk og animalsk oprindelse. Hvis jeg har en rest af fx kogt pasta, ris, bulgur, quinoa eller andet af den slags, tilsætter jeg det i dejen til pizzaens bund. Det kan også være både rå, kogte eller bagte grøntsager som fx kartofler, hvidkål, gulerødder og persillerod. Hvis stykker er for store, blender jeg grøntsager med væske inden det tilsættes.
Oven på dejen smører jeg oftest en tomatsovs, men hvis jeg fx har en rest pesto eller bare ketchup, kan jeg også finde på at benytte dette. Når jeg laver tomatsovsen fra bunden, kommer jeg ofte rester fra forskellige grøntsager i. Hvis tomatsovsen indeholder for store klumper, blander jeg den, iden den bliver smurt på pizzabunden.
Selve fyldet kan på min hjemmelavede pizza bestå at alt muligt. Hvis jeg har pålæg, som trænger til at blive spist eller andet kød i overskud, kan dette med fordel bruges på en pizza. Men kød er ikke nødvendigt – en pizzaen med grøntsager i alle mulige afskygninger er også rigtig lækker.
Når jeg ønsker ost på pizzaen, river jeg oftest noget af den almindelige skæreost, eller skærer strimler af den sidste rest, som er svær at bruge som pålæg.
Hvis jeg har rigtig mange forskellige slags topping i små mængder, opdeler jeg pizzaen, så hver enkelt topping kun er på en del af pizzaen. Det giver mulighed for, at man kan smage forskellige pizzaer.

Pizza. Foto: ponce_photography

Pointe

Min pointe med ovenstående eksempel på, hvordan en pizza opstår hjemme hos mig er, at man ikke behøver at være låst fast på en bestemt opskrift for at nå i mål med et lækkert måltid. Jeg kan sagtens finde på et benytte en opskrift – især hvis jeg skal forsøge mig med en ny ret. Men når jeg bliver mere fortrolig, nøjes jeg med at lade mig inspirere eller udelukkende at freestyle, når jeg laver mad. Sidstnævnte gælder i forhold til pizza

Klimadysten #2.1

Plantebaseret snacks – bananpandekager

I Klimadystens 2. uge er udfordringen af spise plantebaseret og dermed at vælge de animalske produkter fra. Idet jeg samtidig er opmærksom på at minimere madspild, tog jeg udgangspunkt i rester fra husholdningen samt datomærkede bananer, jeg netop havde købt. Fordelen ved modne bananer er, at koncentrationen af naturlige sukkerarter er høj samtidig med at koncentrationen af syrer er reduceret. Dette bevirker, at modne bananer bidrager med mere sødme end umodne bananer.
Med ugens opfordring i baghovedet har jeg udviklet en opskrift på bananpandekager. Jeg har uddelt smagsprøver på forskellige varianter af bananpandekager og er endt op med, at nedenstående er den foretrukne. Så hvis du er glad for bananpandekager, er herunder en opskrift på en ny variant inden for plantebaseret bananpandekager.

Pandekager, plantebaseret – 6 stk. (ca. 8 cm i diameter)

Ingredienser:
1 dl Naturli S’ommerskål (100 g)
1 dl havregryn (40 g)
½ dl hvedemel (30 g)
1 moden banan (130 g)
½ tsk. kardemomme
½ tsk. bagepulver
Lidt salt
Olie til stegning, eller brug en slip-let pande

Fremgangsmåde:
Alle ingredienser kommes i en beholder og blendes til en ensartet dej.
Lad dejen hvile ½ time.
Hæld tre klatter dej på en opvarmet pande.
Pandekagerne bages ved svag til middel varme.
Vendes når dejen er fast på oversiden (ca. 4-5 min på hver side).
Kan spises med det samme alene eller sammen med dit foretrukne tilbehør.

Bananpandekager. Foto: MØJ

Tips:
Hvis du ønsker en glutenfri version kan hvedemel udskiftes med havregryn eller anden glutenfri mel. Pandekagerne kan evt. lægges i et ildfast fad og holdes varme i ovnen ved 50°C.

Naturli’ S’ommerskål kan udskiftes med anden plantebaseret drik. Hvis denne er usødet, kan der med fordel tilsættes lidt sukker og vanilje/vaniljesukker.

 

Klimadysten #2

Grønne dage

Jeg har taget ugens udfordring fra Klimadystens 2. uge op om at lave vegetariske retter uden kød. I den forbindelse har jeg udviklet et vegetarisk alternativ til hakkebøffen: rødbedebøf med quinoa.
Som et lille tvist og for at give en ekstra oplevelse i forhold til konsistens, har jeg tilsat hakkede mandler. Rødbedebøffer kan fx spises i en burgerbolle eller med rodfritter eller en frisk salat som tilbehør.

Rødbedebøffer med quinoa – 6 stk.

Ingredienser:
100 g kogt quinoa (35 g tørret)
100 g rødbede, rå
1 løg (100 g)
1 fed hvidløg
20 g mandler
2 æg
80 g havregryn
½ tsk. dijonsennep
1 spsk. friskhakket timian eller 1 tsk. tørret timian
Saft fra ½ citron (1 spsk.)
1 tsk. salt
Peber

Fremgangsmåde:
Quinoa koges som anvist på pakken.
Rødbede skrælles og rives groft.
Løg pilles og rives groft.
Hvidløg presses.
Mandler hakkes groft.
Frisk timian finthakkes.
Saften fra ½ citron presses.
Alle de klargjorte samt de øvrige ingredienser blandes i en skål.
Rødbede-blandingen hviler ½ time i køleskabet.
Form seks rødbedebøffer og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Rødbedebøfferne bages ved 200°C i 20 min. midt i ovnen. De vendes når halvdelen af tiden er gået.

Rødbedebøffer med quinoa. Foto: MØJ

 

Tips:
Rødbedebøfferne smager godt varme såvel som kolde og kan fx bruges som pålæg dagen efter. De er fryseegnede. Hvis du ønsker at udskifte æg med et plantebaseret alternativ i forhold til at binde rødbede-blandingen sammen, kan du i stedet tilsætte kikærte- eller sojamel.

 

Gæt en frugt eller grøntsag #2

Nu er det tid til næste omgang af quizzen “Gæt en frugt eller grøntsag”. Denne gang er det på vippen til, at “hovedpersonen” ikke længere er i sæson – ifølge infomaterialet. Men det er altså lykkedes mig at finde eksemplarer, som er både danske OG økologiske.
God fornøjelse med at gætte.

Næringsindhold pr. 100 g

Energi 220 kJ (52 kcal)
Fedt 0,3 g
 – heraf mættet fedt 0,05 g
Kulhydrat 9,6 g
 – heraf sukkerarter 9,6 g
Fibre 2,3 g
Protein 1,7 g
Salt 0,11 g
A-vitamin 0,583 RE =7 µm = 0,9%*
C-vitamin 8 mg = 10%*
* af dagligt referenceindtag

Hører til blandt rod- og knoldgrøntsager

 

23% svind

 

Sæson i august-april

 

Findes både som runde, aflange og med kegleformet facon

 

Har en gennemtrængende farve, der kan smitte af på fx fingre og andre madvarer

 

Ser sådan ud i closeup:

Foto: MØJ

 

Det rigtige svar er…

… Rødbede

Rødbede er en grov grøntsag, idet den indeholder mere end 2 g fibre pr. 100 g. Samtidig har den et relativt højt indhold af C-vitamin.

Opbevaring

Rødbede opbevares bedst i lufttæt emballage ved køleskabstemperatur.

Minimering af madspild

Andelen af svind er den andel af rødbeden, som normalt ikke spises. Det antages, at 23% af en rødbede er svind. For at fjerne så lidt som muligt at rødbeden, kan den skrælles med en grøntsagsskræller, som fjernes et tyndt lag skræl. Hvis rødbeden koges, skal skrællen dog først gnubbes af efter kogning.

Rødbede. Foto: MØJ

Tilberedning

Rødbede kan spises rå såvel som den kan bages, steges eller syltes. Prøv for eksempel at tilberede rødbeden ved at:

  • skære den ud som pomfritter og bage den i ovnen som ovnbagte pomfritter
  • skære den ud i mindre stykker og tilsætte den til en salat
  • skære den ud i tern og tilsætte den i en omelet
  • rive den og tilsætte den i en dej til brød
  • koge og sylte den

Referencer

Dansk Gartneri (u.å.). Frugt og Grønt i sæson. Lokaliseret på: https://saeson-web.dk/frugtgroent/roedbede/

DTU Fødevareinstitut (2019). Fødevaredata. Rødbede, rå. Lokaliseret på: https://frida.fooddata.dk/food/43?

Forordning nr. 1169/2011 af 25/10/2011 (gældende). Fødevareinformation til forbrugerne.

Fødevarestyrelsen (u.å.). Fine og grove grøntsager. Lokaliseret på: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-frugt-og-mange-groensager/fine-og-grove-groensager/

Nordic Council of Ministers (2014). Nordic nutrition recommendations 2012: integrating nutrition and physical activity (5. udgave). København: Norden.

 

Klimadysten #1

Lokale råvarer

Jeg har været udfordret i denne uge – det kan jeg lige så godt indrømme. Udfordringer fra Klimadysten i denne første uge går på at spise lokale råvarer. Samtidig har jeg et ønske om at spise økologisk. At få dette til at gå op i en højere enhed, har sat mig på prøve.
Mad har en stor indflydelse på klimabelastningen – især animalske produkter, altså fødevarer fra dyr. Faktisk vurderes det, at en gennemsnitsdanskers kost belaster klimaet lige så meget som den samme persons samlede klimabelastning fra forbrug af el, varme og benzin/diesel. Ikke desto mindre forsøger jeg at gøre en indsats i forhold til at vælge miljøvenlige transportformer. Dette betyder blandt andet, at jeg oftere cykler, end jeg kører i bil.
I det hele taget er jeg opmærksom på at køre efter indkøb i så lille grad som muligt, hvilket betyder, at jeg primært handler lokalt i byen. Derfor oplever jeg nogle gange begrænsninger i forhold til det udvalg, jeg finder. F.eks. har jeg ikke adgang til nye danske, økologiske kartofler endnu.
Mit bud på en opskrift af lokale råvarer tager udgangspunkt i, dels hvad jeg har liggende i køleskabet samt hvad jeg kan finde i de lokale supermarkeder.

Opskriften i denne uge er på bagte rodfritter. Rodfritter kan fx spises som tilbehør til burgere eller rødbedebøffer. Husk at rester af rodfritter giver en fantastisk smag i fx brød og spreads/smørepålæg.

Rodfritter – tilbehør til 3 personer

Ingredienser:
150 g rødbeder
150 g gulerødder
150 g pastinak
400 g kartofler

Fremgangsmåde:
Rødbeder skrælles.
Gulerødder, pastinak og kartofler skrubbes med børste.
Alle rodfrugterne skæres ud i lange fritter.
Rodfrugterne fordeles i en bradepande beklædt med bagepapir.
Bages ved varmluft 210°C i 30 min. øverst i ovnen. Husk at vende rodfritterne undervejs.
Serveres straks.

Rodfritter. Foto: MØJ

Tips:
Rester af rodfritter kan blendes med væske og bruges i dej til fx boller. Karamellisering fra sukkeret i rodfrugterne giver sammen med fugtigheden i rodfrugterne en lækker smag og konsistens til bollerne.

Reference

Minter, M. (2019). Klimavenlige madvarer – Concito. Lokaliseret på: https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20madvaner%202019_rev1.pdf