Klimadysten #2

Grønne dage

Jeg har taget ugens udfordring fra Klimadystens 2. uge op om at lave vegetariske retter uden kød. I den forbindelse har jeg udviklet et vegetarisk alternativ til hakkebøffen: rødbedebøf med quinoa.
Som et lille tvist og for at give en ekstra oplevelse i forhold til konsistens, har jeg tilsat hakkede mandler. Rødbedebøffer kan fx spises i en burgerbolle eller med rodfritter eller en frisk salat som tilbehør.

Rødbedebøffer med quinoa – 6 stk.

Ingredienser:
100 g kogt quinoa (35 g tørret)
100 g rødbede, rå
1 løg (100 g)
1 fed hvidløg
20 g mandler
2 æg
80 g havregryn
½ tsk. dijonsennep
1 spsk. friskhakket timian eller 1 tsk. tørret timian
Saft fra ½ citron (1 spsk.)
1 tsk. salt
Peber

Fremgangsmåde:
Quinoa koges som anvist på pakken.
Rødbede skrælles og rives groft.
Løg pilles og rives groft.
Hvidløg presses.
Mandler hakkes groft.
Frisk timian finthakkes.
Saften fra ½ citron presses.
Alle de klargjorte samt de øvrige ingredienser blandes i en skål.
Rødbede-blandingen hviler ½ time i køleskabet.
Form seks rødbedebøffer og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Rødbedebøfferne bages ved 200°C i 20 min. midt i ovnen. De vendes når halvdelen af tiden er gået.

Rødbedebøffer med quinoa. Foto: MØJ

 

Tips:
Rødbedebøfferne smager godt varme såvel som kolde og kan fx bruges som pålæg dagen efter. De er fryseegnede. Hvis du ønsker at udskifte æg med et plantebaseret alternativ i forhold til at binde rødbede-blandingen sammen, kan du i stedet tilsætte kikærte- eller sojamel.

 

Gæt en frugt eller grøntsag #2

Nu er det tid til næste omgang af quizzen “Gæt en frugt eller grøntsag”. Denne gang er det på vippen til, at “hovedpersonen” ikke længere er i sæson – ifølge infomaterialet. Men det er altså lykkedes mig at finde eksemplarer, som er både danske OG økologiske.
God fornøjelse med at gætte.

Næringsindhold pr. 100 g

Energi 220 kJ (52 kcal)
Fedt 0,3 g
 – heraf mættet fedt 0,05 g
Kulhydrat 9,6 g
 – heraf sukkerarter 9,6 g
Fibre 2,3 g
Protein 1,7 g
Salt 0,11 g
A-vitamin 0,583 RE =7 µm = 0,9%*
C-vitamin 8 mg = 10%*
* af dagligt referenceindtag

Hører til blandt rod- og knoldgrøntsager

 

23% svind

 

Sæson i august-april

 

Findes både som runde, aflange og med kegleformet facon

 

Har en gennemtrængende farve, der kan smitte af på fx fingre og andre madvarer

 

Ser sådan ud i closeup:

Foto: MØJ

 

Det rigtige svar er…

… Rødbede

Rødbede er en grov grøntsag, idet den indeholder mere end 2 g fibre pr. 100 g. Samtidig har den et relativt højt indhold af C-vitamin.

Opbevaring

Rødbede opbevares bedst i lufttæt emballage ved køleskabstemperatur.

Minimering af madspild

Andelen af svind er den andel af rødbeden, som normalt ikke spises. Det antages, at 23% af en rødbede er svind. For at fjerne så lidt som muligt at rødbeden, kan den skrælles med en grøntsagsskræller, som fjernes et tyndt lag skræl. Hvis rødbeden koges, skal skrællen dog først gnubbes af efter kogning.

Rødbede. Foto: MØJ

Tilberedning

Rødbede kan spises rå såvel som den kan bages, steges eller syltes. Prøv for eksempel at tilberede rødbeden ved at:

  • skære den ud som pomfritter og bage den i ovnen som ovnbagte pomfritter
  • skære den ud i mindre stykker og tilsætte den til en salat
  • skære den ud i tern og tilsætte den i en omelet
  • rive den og tilsætte den i en dej til brød
  • koge og sylte den

Referencer

Dansk Gartneri (u.å.). Frugt og Grønt i sæson. Lokaliseret på: https://saeson-web.dk/frugtgroent/roedbede/

DTU Fødevareinstitut (2019). Fødevaredata. Rødbede, rå. Lokaliseret på: https://frida.fooddata.dk/food/43?

Forordning nr. 1169/2011 af 25/10/2011 (gældende). Fødevareinformation til forbrugerne.

Fødevarestyrelsen (u.å.). Fine og grove grøntsager. Lokaliseret på: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-frugt-og-mange-groensager/fine-og-grove-groensager/

Nordic Council of Ministers (2014). Nordic nutrition recommendations 2012: integrating nutrition and physical activity (5. udgave). København: Norden.

 

Klimadysten #1

Lokale råvarer

Jeg har været udfordret i denne uge – det kan jeg lige så godt indrømme. Udfordringer fra Klimadysten i denne første uge går på at spise lokale råvarer. Samtidig har jeg et ønske om at spise økologisk. At få dette til at gå op i en højere enhed, har sat mig på prøve.
Mad har en stor indflydelse på klimabelastningen – især animalske produkter, altså fødevarer fra dyr. Faktisk vurderes det, at en gennemsnitsdanskers kost belaster klimaet lige så meget som den samme persons samlede klimabelastning fra forbrug af el, varme og benzin/diesel. Ikke desto mindre forsøger jeg at gøre en indsats i forhold til at vælge miljøvenlige transportformer. Dette betyder blandt andet, at jeg oftere cykler, end jeg kører i bil.
I det hele taget er jeg opmærksom på at køre efter indkøb i så lille grad som muligt, hvilket betyder, at jeg primært handler lokalt i byen. Derfor oplever jeg nogle gange begrænsninger i forhold til det udvalg, jeg finder. F.eks. har jeg ikke adgang til nye danske, økologiske kartofler endnu.
Mit bud på en opskrift af lokale råvarer tager udgangspunkt i, dels hvad jeg har liggende i køleskabet samt hvad jeg kan finde i de lokale supermarkeder.

Opskriften i denne uge er på bagte rodfritter. Rodfritter kan fx spises som tilbehør til burgere eller rødbedebøffer. Husk at rester af rodfritter giver en fantastisk smag i fx brød og spreads/smørepålæg.

Rodfritter – tilbehør til 3 personer

Ingredienser:
150 g rødbeder
150 g gulerødder
150 g pastinak
400 g kartofler

Fremgangsmåde:
Rødbeder skrælles.
Gulerødder, pastinak og kartofler skrubbes med børste.
Alle rodfrugterne skæres ud i lange fritter.
Rodfrugterne fordeles i en bradepande beklædt med bagepapir.
Bages ved varmluft 210°C i 30 min. øverst i ovnen. Husk at vende rodfritterne undervejs.
Serveres straks.

Rodfritter. Foto: MØJ

Tips:
Rester af rodfritter kan blendes med væske og bruges i dej til fx boller. Karamellisering fra sukkeret i rodfrugterne giver sammen med fugtigheden i rodfrugterne en lækker smag og konsistens til bollerne.

Reference

Minter, M. (2019). Klimavenlige madvarer – Concito. Lokaliseret på: https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20madvaner%202019_rev1.pdf

 

Gæt en frugt eller grøntsag #1

Hjemme hos os elsker vi at quizze omkring forskellige emner. Vi synes, at det er sjovt at blive udfordret og samtidig at blive klogere. Det er for os dobbelt-bonus :-).
Jeg vil her lave et quiz-koncept, hvor det ud fra forskellige ernæringsmæssige informationer er muligt at gætte en frugt eller grøntsag. Gæt allerede efter oplysninger om næringsindhold, eller læs flere informationer – det er op til dig.

Og nu er det quiz-tid:

Næringsindhold pr. 100 g

Energi

158 kJ (38 kcal)

Fedt

0,4 g

 – heraf mættet fedt

0,08 g

Kulhydrat

6,3 g

 – heraf sukkerarter

6,1 g

Fibre

2,7 g

Protein

0,8 g

Salt

0,17 g

A-vitamin

756 RE = 9072 µm = 1145%*

C-vitamin

5,3 mg = 6%*

* af dagligt referenceindtag

 

Hører til blandt rod- og knoldgrøntsager

 

15% svind

 

Sæson i juli-maj

 

Har en sødlig smag

Ser sådan ud i Closeup:

Closeup #1 Foto: MØJ 

Det rigtige svar er…

… Gulerod

 

Gulerod er en grov grøntsag, idet den indeholder mere end 2 g fibre pr. 100 g. Den er i sæson det meste af året.

Opbevaring

Guleroden opbevares bedst ved køleskabstemperatur i en ikke-lufttæt beholder og adskilt fra frisk frugt. Ved at fjerne gulerodens top, forlænges gulerodens sprøde konsistens.

Minimering af madspild

Andelen af svind er den andel af guleroden, som normalt ikke spises. Det antages, at 15% af en gulerod er svind. For at mindske denne andel og dermed mindske madspild, er det en mulighed at vaske og skrubbe guleroden med en børste i stedet for at skrælle den. Hvis skrællen af en gulerod ønskes fjernet, kan dette gøres med en grøntsagsskræller, som fjerner så tyndt et lag som muligt, eller alternativt kan guleroden skrabes med en kniv.

Gulerødder. Foto: MØJ

Tilberedning

Guleroden kan spises rå såvel som den kan bages, steges eller koges. Prøv for eksempel at tilberede guleroden ved at:

  • skære den ud som pomfritter og bag den i ovnen som ovnbagte pomfritter
  • rive den til gulerodssalat sammen med revet æble, appelsinsaft og rosiner
  • skære den ud i stave og servere den som tilbehør til aftensmaden
  • skære den ud i tern og tilsætte den i en omelet
  • koge den sammen med kartofler og andre rodfrugter og lave en mos

 

Referencer

Dansk Gartneri (u.å.). Frugt og Grønt i sæson. Lokaliseret den 22. april 2019 på: https://saeson-web.dk/frugt-groent-i-saeson/

DTU Fødevareinstitut (2019). Fødevaredata. Gulerod, dansk, rå. Lokaliseret den 22. april 2019 på: https://frida.fooddata.dk/food/559?

Forordning nr. 1169/2011 af 25/10/2011 (gældende). Fødevareinformation til forbrugerne.

Fødevarestyrelsen (u.å.). Fine og grove grøntsager. Lokaliseret den 22. april 2019 på: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-frugt-og-mange-groensager/fine-og-grove-groensager/

Landbrug & Fødevarer (u.å.). Lær guleroden at kende. Lokaliseret den 22. april 2019 på: https://voresmad.dk/kokkeskole/hvor-meget-fylder-100-gram-grove-groent/gulerod#

Nordic Council of Ministers (2014). Nordic nutrition recommendations 2012: integrating nutrition and physical activity (5. udgave). København: Norden.