Klimadysten #4.1

Spis og drik for en 20’er

Min datter står for aftensmaden omtrent en gang om ugen, hvor det er hende, der både bestemmer retten og laver maden. I det omfang hun har brug for hjælp, får hun det selvfølgelig, men det handler for mig først og fremmest om at give hende nogle redskaber til at kunne begå sig i et køkken og håndtere råvarerne på en hensigtsmæssig måde. Ved selv at prøve tingene flere gange, får hun en god fornemmelse for, hvordan råvarerne kan bruges på forskellige måder samt hvordan en basisopskrift kan varieres – fx afhængig af de ingredienser, der er tilgængelige.

Datovarer

Datteren havde bestemt, at aftensmaden skulle være spaghetti og kødsovs, hvilket passede rigtigt fint med, at vi dels har en del løg liggende samt at vi har flere grøntsager, som med fordel enten kan tilsættes sovsen eller kan spises som gnavegrønt til retten. Idet jeg fandt en pakke økologisk hakket oksekød som datovare, kunne det lade sig gøre at overholde måltidets budget på 20 kr. pr. person. Sammen med med den grove spaghetti kogte hun en stor portion broccoli. Som lækkert fyld og smagsgivere i kødsovsen tilsatte hun hakkede løg, samt revet gulerod og rødbede, majs samt hakkede tomater fra dåse. Rødbeden er i høj grad med til at definere farven på kødsovsen. Som koldt tilbehør, havde hun skåret agurker ud i stave serveret i en skål sammen med cherrytomater. Desuden ristede hun et par af de pitabrød, vi havde i overskud fra aftensmaden dagen i forvejen.

Rester

Vi fik ikke spist al den tilberedte mad. Det betyder, at min datter idag har rester med i skole samt at vi har en rest kødsovs, som fx kan bruges som topping på pizza, kan bages i en pirog, eller som kan fryses og benyttes i en gang spaghetti og kødsovs en anden gang. Én ting er sikkert: vi er glade for rester, da dette betyder, at vi sparer både tid og penge i forhold til et andet måltid.

Klimadysten #3.1

Red resterne

Rugbrød spiser vi dagligt hos os, hvilket betyder, at jeg oftest bager rugbrød et par gange om ugen. Denne gang har jeg taget ugens udfordring op i klimadysten om redde resterne og har tænkt det ind i vores hverdagsmad. Det betyder, at de lidt kedelige kartofler og pastinak, som lå i grøntsagsskuffen, er tilsat denne omgang af rugbrød. Grøntsagerne er med til at give rugbrødet er lækker, svampet konsistens.

Rugbrød med grøntsager – 2 stk.

Ingredienser:
Dag 1:
150 g knækkede rugkerner
375 g vand
150 g fuldkornshvedemel
150 g groft rugmel
250 g vand
300 g surdej
10 g salt

Dag 2:
150 g fuldkornshvedemel
150 g groft rugmel
100 g blandede frø og kerner (fx sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner)
220 g vand
24 g kartoffel, rå
84 g pastinak, rå

Fremgangsmåde:
Dag 1
Kernerne koges med 375 g vand i 5 min. Lad kernerne køle af
Alle ingredienser kommes i en skål og dejen røres sammen til en ensartet masse
Skålen dækkes til og dejen hæver natten over ved stuetemperatur

Dag 2
300 g dej kommes i en lufttæt beholder og stilles i køleskabet (surdej til næste gang)
Pastinak og kartoffel vaskes grundigt og rives groft
Alle ingredienser røres i dejen i skålen. Konsistensen skal være som havregrød
Dejen fordeles i to rugbrødsforme og efterhæver i 4 timer
Rugbrød bages ved 220°C i 50 min. på 2. nederste ovnribbe

Spis rugbrødet med dit yndlingspålæg.

Tips:
Rugbrød må gerne afkøle inden det spises. Umiddelbart efter rugbrødet tages ud af ovnen, er krummen klæg, hvilket gør det vanskeligt at skære skiver af rugbrødet.
Det er muligt at tilsætte mange forskellige grøntsager til rugbrødsopskriften – fx gulerødder, rødbeder, knoldselleri, spinat – bare prøv dig frem.

Ved at tilsætte grøntsager til rugbrødsopskriften tilføres væske. Afhængig af hvilken slags grøntsag, der tilsættes, skal mængden af tilsat vand reguleres, så dejens konsistens bliver som ønsket.
Hvis du ønsker at pynte rugbrødet, kan du pensle det med vand og drysse det med fx lyse og sorte sesamfrø.

Klimadysten #3

Red resterne

Denne uges udfordring i Klimadysten handler om at bruge sine rester istedet for, at de ender som madspild. Dette går fantastisk i tråd med min filosofi om at udnytte ressourcerne optimalt. For mig betyder det fx at det er en selvfølge at spise rester og at tænke i alternative baner for at få udnyttet de madvarer, jeg har i hjemmet.

Erfaringer med madplan

Jeg hører, at mange har glæde af at lave madplan og på den måde planlægger, hvordan ingredienser fra ét måltid kan gå igen i et andet. Det kan være en måde at spare tid og penge på.
For mig har jeg dog ikke oplevet, at det har været den store succes. Med børn der spontant finder ud af, at de enten ikke er hjemme til et måltid eller medbringer venner til spisning, går til mange fritidsaktiviteter, har spist meget om eftermiddagen og derfor ikke er sultne til aftensmad, eller spontan aftale med naboen om sammenskudsgilde, kan det være svært at forudse den nødvendige mængde mad til det enkelte måltid.
Derudover er mine børn også begyndt at efterspørge at måtte lave aftensmad selv eller med hjælp. Her er det min erfaring, at hvis barnet selv får lov til at bestemme menuen, er motivationen meget større. Og idet vi generelt får en sund aftensmad med tilhørende grøntsager, giver det også mulighed for, at vi kan få pandekager med is, sukker og syltetøj, når den 4-årige bestemmer og laver aftensmad med hjælp :-). (Det var forøvrigt et hit hos alle i husstanden).

Pizza

En tilbagevendende reste-ret hos os er pizza. For mig giver det mulighed for at få  brugt mange forskelle rester af både vegetabilsk og animalsk oprindelse. Hvis jeg har en rest af fx kogt pasta, ris, bulgur, quinoa eller andet af den slags, tilsætter jeg det i dejen til pizzaens bund. Det kan også være både rå, kogte eller bagte grøntsager som fx kartofler, hvidkål, gulerødder og persillerod. Hvis stykker er for store, blender jeg grøntsager med væske inden det tilsættes.
Oven på dejen smører jeg oftest en tomatsovs, men hvis jeg fx har en rest pesto eller bare ketchup, kan jeg også finde på at benytte dette. Når jeg laver tomatsovsen fra bunden, kommer jeg ofte rester fra forskellige grøntsager i. Hvis tomatsovsen indeholder for store klumper, blander jeg den, iden den bliver smurt på pizzabunden.
Selve fyldet kan på min hjemmelavede pizza bestå at alt muligt. Hvis jeg har pålæg, som trænger til at blive spist eller andet kød i overskud, kan dette med fordel bruges på en pizza. Men kød er ikke nødvendigt – en pizzaen med grøntsager i alle mulige afskygninger er også rigtig lækker.
Når jeg ønsker ost på pizzaen, river jeg oftest noget af den almindelige skæreost, eller skærer strimler af den sidste rest, som er svær at bruge som pålæg.
Hvis jeg har rigtig mange forskellige slags topping i små mængder, opdeler jeg pizzaen, så hver enkelt topping kun er på en del af pizzaen. Det giver mulighed for, at man kan smage forskellige pizzaer.

Pizza. Foto: ponce_photography

Pointe

Min pointe med ovenstående eksempel på, hvordan en pizza opstår hjemme hos mig er, at man ikke behøver at være låst fast på en bestemt opskrift for at nå i mål med et lækkert måltid. Jeg kan sagtens finde på et benytte en opskrift – især hvis jeg skal forsøge mig med en ny ret. Men når jeg bliver mere fortrolig, nøjes jeg med at lade mig inspirere eller udelukkende at freestyle, når jeg laver mad. Sidstnævnte gælder i forhold til pizza

Klimadysten #2.1

Plantebaseret snacks – bananpandekager

I Klimadystens 2. uge er udfordringen af spise plantebaseret og dermed at vælge de animalske produkter fra. Idet jeg samtidig er opmærksom på at minimere madspild, tog jeg udgangspunkt i rester fra husholdningen samt datomærkede bananer, jeg netop havde købt. Fordelen ved modne bananer er, at koncentrationen af naturlige sukkerarter er høj samtidig med at koncentrationen af syrer er reduceret. Dette bevirker, at modne bananer bidrager med mere sødme end umodne bananer.
Med ugens opfordring i baghovedet har jeg udviklet en opskrift på bananpandekager. Jeg har uddelt smagsprøver på forskellige varianter af bananpandekager og er endt op med, at nedenstående er den foretrukne. Så hvis du er glad for bananpandekager, er herunder en opskrift på en ny variant inden for plantebaseret bananpandekager.

Pandekager, plantebaseret – 6 stk. (ca. 8 cm i diameter)

Ingredienser:
1 dl Naturli S’ommerskål (100 g)
1 dl havregryn (40 g)
½ dl hvedemel (30 g)
1 moden banan (130 g)
½ tsk. kardemomme
½ tsk. bagepulver
Lidt salt
Olie til stegning, eller brug en slip-let pande

Fremgangsmåde:
Alle ingredienser kommes i en beholder og blendes til en ensartet dej.
Lad dejen hvile ½ time.
Hæld tre klatter dej på en opvarmet pande.
Pandekagerne bages ved svag til middel varme.
Vendes når dejen er fast på oversiden (ca. 4-5 min på hver side).
Kan spises med det samme alene eller sammen med dit foretrukne tilbehør.

Bananpandekager. Foto: MØJ

Tips:
Hvis du ønsker en glutenfri version kan hvedemel udskiftes med havregryn eller anden glutenfri mel. Pandekagerne kan evt. lægges i et ildfast fad og holdes varme i ovnen ved 50°C.

Naturli’ S’ommerskål kan udskiftes med anden plantebaseret drik. Hvis denne er usødet, kan der med fordel tilsættes lidt sukker og vanilje/vaniljesukker.

 

Klimadysten #2

Grønne dage

Jeg har taget ugens udfordring fra Klimadystens 2. uge op om at lave vegetariske retter uden kød. I den forbindelse har jeg udviklet et vegetarisk alternativ til hakkebøffen: rødbedebøf med quinoa.
Som et lille tvist og for at give en ekstra oplevelse i forhold til konsistens, har jeg tilsat hakkede mandler. Rødbedebøffer kan fx spises i en burgerbolle eller med rodfritter eller en frisk salat som tilbehør.

Rødbedebøffer med quinoa – 6 stk.

Ingredienser:
100 g kogt quinoa (35 g tørret)
100 g rødbede, rå
1 løg (100 g)
1 fed hvidløg
20 g mandler
2 æg
80 g havregryn
½ tsk. dijonsennep
1 spsk. friskhakket timian eller 1 tsk. tørret timian
Saft fra ½ citron (1 spsk.)
1 tsk. salt
Peber

Fremgangsmåde:
Quinoa koges som anvist på pakken.
Rødbede skrælles og rives groft.
Løg pilles og rives groft.
Hvidløg presses.
Mandler hakkes groft.
Frisk timian finthakkes.
Saften fra ½ citron presses.
Alle de klargjorte samt de øvrige ingredienser blandes i en skål.
Rødbede-blandingen hviler ½ time i køleskabet.
Form seks rødbedebøffer og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Rødbedebøfferne bages ved 200°C i 20 min. midt i ovnen. De vendes når halvdelen af tiden er gået.

Rødbedebøffer med quinoa. Foto: MØJ

 

Tips:
Rødbedebøfferne smager godt varme såvel som kolde og kan fx bruges som pålæg dagen efter. De er fryseegnede. Hvis du ønsker at udskifte æg med et plantebaseret alternativ i forhold til at binde rødbede-blandingen sammen, kan du i stedet tilsætte kikærte- eller sojamel.

 

Klimadysten #1

Lokale råvarer

Jeg har været udfordret i denne uge – det kan jeg lige så godt indrømme. Udfordringer fra Klimadysten i denne første uge går på at spise lokale råvarer. Samtidig har jeg et ønske om at spise økologisk. At få dette til at gå op i en højere enhed, har sat mig på prøve.
Mad har en stor indflydelse på klimabelastningen – især animalske produkter, altså fødevarer fra dyr. Faktisk vurderes det, at en gennemsnitsdanskers kost belaster klimaet lige så meget som den samme persons samlede klimabelastning fra forbrug af el, varme og benzin/diesel. Ikke desto mindre forsøger jeg at gøre en indsats i forhold til at vælge miljøvenlige transportformer. Dette betyder blandt andet, at jeg oftere cykler, end jeg kører i bil.
I det hele taget er jeg opmærksom på at køre efter indkøb i så lille grad som muligt, hvilket betyder, at jeg primært handler lokalt i byen. Derfor oplever jeg nogle gange begrænsninger i forhold til det udvalg, jeg finder. F.eks. har jeg ikke adgang til nye danske, økologiske kartofler endnu.
Mit bud på en opskrift af lokale råvarer tager udgangspunkt i, dels hvad jeg har liggende i køleskabet samt hvad jeg kan finde i de lokale supermarkeder.

Opskriften i denne uge er på bagte rodfritter. Rodfritter kan fx spises som tilbehør til burgere eller rødbedebøffer. Husk at rester af rodfritter giver en fantastisk smag i fx brød og spreads/smørepålæg.

Rodfritter – tilbehør til 3 personer

Ingredienser:
150 g rødbeder
150 g gulerødder
150 g pastinak
400 g kartofler

Fremgangsmåde:
Rødbeder skrælles.
Gulerødder, pastinak og kartofler skrubbes med børste.
Alle rodfrugterne skæres ud i lange fritter.
Rodfrugterne fordeles i en bradepande beklædt med bagepapir.
Bages ved varmluft 210°C i 30 min. øverst i ovnen. Husk at vende rodfritterne undervejs.
Serveres straks.

Rodfritter. Foto: MØJ

Tips:
Rester af rodfritter kan blendes med væske og bruges i dej til fx boller. Karamellisering fra sukkeret i rodfrugterne giver sammen med fugtigheden i rodfrugterne en lækker smag og konsistens til bollerne.

Reference

Minter, M. (2019). Klimavenlige madvarer – Concito. Lokaliseret på: https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20madvaner%202019_rev1.pdf