Klimadysten #4.1

Spis og drik for en 20’er

Min datter står for aftensmaden omtrent en gang om ugen, hvor det er hende, der både bestemmer retten og laver maden. I det omfang hun har brug for hjælp, får hun det selvfølgelig, men det handler for mig først og fremmest om at give hende nogle redskaber til at kunne begå sig i et køkken og håndtere råvarerne på en hensigtsmæssig måde. Ved selv at prøve tingene flere gange, får hun en god fornemmelse for, hvordan råvarerne kan bruges på forskellige måder samt hvordan en basisopskrift kan varieres – fx afhængig af de ingredienser, der er tilgængelige.

Datovarer

Datteren havde bestemt, at aftensmaden skulle være spaghetti og kødsovs, hvilket passede rigtigt fint med, at vi dels har en del løg liggende samt at vi har flere grøntsager, som med fordel enten kan tilsættes sovsen eller kan spises som gnavegrønt til retten. Idet jeg fandt en pakke økologisk hakket oksekød som datovare, kunne det lade sig gøre at overholde måltidets budget på 20 kr. pr. person. Sammen med med den grove spaghetti kogte hun en stor portion broccoli. Som lækkert fyld og smagsgivere i kødsovsen tilsatte hun hakkede løg, samt revet gulerod og rødbede, majs samt hakkede tomater fra dåse. Rødbeden er i høj grad med til at definere farven på kødsovsen. Som koldt tilbehør, havde hun skåret agurker ud i stave serveret i en skål sammen med cherrytomater. Desuden ristede hun et par af de pitabrød, vi havde i overskud fra aftensmaden dagen i forvejen.

Rester

Vi fik ikke spist al den tilberedte mad. Det betyder, at min datter idag har rester med i skole samt at vi har en rest kødsovs, som fx kan bruges som topping på pizza, kan bages i en pirog, eller som kan fryses og benyttes i en gang spaghetti og kødsovs en anden gang. Én ting er sikkert: vi er glade for rester, da dette betyder, at vi sparer både tid og penge i forhold til et andet måltid.

Grove hvedeknopper

Langt den største del af det brød vi spiser, indeholder groft mel og/eller kerner – hveder ingen undtagelse, når jeg bager dem selv. I år har jeg noteret hvad jeg har gjort, og herunder kan du finde opskriften på mine grove hvedeknopper. Håber du nyder dem lige så meget, som vi gør.

Grove hvedeknopper – 16 stk.

Hvedeknopper. Foto: MØJ

Ingredienser:
150 g knækkede rugkerner
375 g vand
50 g margarine
100 g kærnemælk
100 g mælk
100 g vand
1 tsk. salt (7 g)
1 spsk. sukker (15 g)
1 spsk. kardemomme (9 g)
2 æg
10 g gær
100 g fuldkornshvedemel
700 g hvedemel
Kærnemælk til pensling

Fremgangsmåde:
Kog kernerne i 375 g vand i 5 min.
Kom de kogte kerner i en røreskål sammen med margarine, så den smelter
Tilsæt alle de øvrige ingredienser
Rør dejen grundigt sammen på en røremaskine til dejen “trækker tråde”
Lad dejen hæve i 5 timer ved stuetemperatur
Form 16 boller af dejen. Disse placeres på en bradepande med luft mellem de enkelte boller. OBS at dejen er forholdsvis klistret, så det kræver mel på hænderne
Bollerne pensles med kærnemælk
Lad bollerne efterhæve 1 time ved stuetemperatur
Bollerne bages ved 200°C i 20 min. på 2. nederste ovnribbe

Hvederne kan serveres straks de er færdigbagte, eller de kan ristes inden servering. 

Tips:
Hvis du ikke har mulighed for eller tid til at lave dejen lang tid i forvejen, kan mængden af gær øges, hvilket kan forkorte hævetiden for dejen. 50 g gær medfører en hævetid på ca. 1 time.

Klimadysten #3

Red resterne

Denne uges udfordring i Klimadysten handler om at bruge sine rester istedet for, at de ender som madspild. Dette går fantastisk i tråd med min filosofi om at udnytte ressourcerne optimalt. For mig betyder det fx at det er en selvfølge at spise rester og at tænke i alternative baner for at få udnyttet de madvarer, jeg har i hjemmet.

Erfaringer med madplan

Jeg hører, at mange har glæde af at lave madplan og på den måde planlægger, hvordan ingredienser fra ét måltid kan gå igen i et andet. Det kan være en måde at spare tid og penge på.
For mig har jeg dog ikke oplevet, at det har været den store succes. Med børn der spontant finder ud af, at de enten ikke er hjemme til et måltid eller medbringer venner til spisning, går til mange fritidsaktiviteter, har spist meget om eftermiddagen og derfor ikke er sultne til aftensmad, eller spontan aftale med naboen om sammenskudsgilde, kan det være svært at forudse den nødvendige mængde mad til det enkelte måltid.
Derudover er mine børn også begyndt at efterspørge at måtte lave aftensmad selv eller med hjælp. Her er det min erfaring, at hvis barnet selv får lov til at bestemme menuen, er motivationen meget større. Og idet vi generelt får en sund aftensmad med tilhørende grøntsager, giver det også mulighed for, at vi kan få pandekager med is, sukker og syltetøj, når den 4-årige bestemmer og laver aftensmad med hjælp :-). (Det var forøvrigt et hit hos alle i husstanden).

Pizza

En tilbagevendende reste-ret hos os er pizza. For mig giver det mulighed for at få  brugt mange forskelle rester af både vegetabilsk og animalsk oprindelse. Hvis jeg har en rest af fx kogt pasta, ris, bulgur, quinoa eller andet af den slags, tilsætter jeg det i dejen til pizzaens bund. Det kan også være både rå, kogte eller bagte grøntsager som fx kartofler, hvidkål, gulerødder og persillerod. Hvis stykker er for store, blender jeg grøntsager med væske inden det tilsættes.
Oven på dejen smører jeg oftest en tomatsovs, men hvis jeg fx har en rest pesto eller bare ketchup, kan jeg også finde på at benytte dette. Når jeg laver tomatsovsen fra bunden, kommer jeg ofte rester fra forskellige grøntsager i. Hvis tomatsovsen indeholder for store klumper, blander jeg den, iden den bliver smurt på pizzabunden.
Selve fyldet kan på min hjemmelavede pizza bestå at alt muligt. Hvis jeg har pålæg, som trænger til at blive spist eller andet kød i overskud, kan dette med fordel bruges på en pizza. Men kød er ikke nødvendigt – en pizzaen med grøntsager i alle mulige afskygninger er også rigtig lækker.
Når jeg ønsker ost på pizzaen, river jeg oftest noget af den almindelige skæreost, eller skærer strimler af den sidste rest, som er svær at bruge som pålæg.
Hvis jeg har rigtig mange forskellige slags topping i små mængder, opdeler jeg pizzaen, så hver enkelt topping kun er på en del af pizzaen. Det giver mulighed for, at man kan smage forskellige pizzaer.

Pizza. Foto: ponce_photography

Pointe

Min pointe med ovenstående eksempel på, hvordan en pizza opstår hjemme hos mig er, at man ikke behøver at være låst fast på en bestemt opskrift for at nå i mål med et lækkert måltid. Jeg kan sagtens finde på et benytte en opskrift – især hvis jeg skal forsøge mig med en ny ret. Men når jeg bliver mere fortrolig, nøjes jeg med at lade mig inspirere eller udelukkende at freestyle, når jeg laver mad. Sidstnævnte gælder i forhold til pizza

Klimadysten #2.1

Plantebaseret snacks – bananpandekager

I Klimadystens 2. uge er udfordringen af spise plantebaseret og dermed at vælge de animalske produkter fra. Idet jeg samtidig er opmærksom på at minimere madspild, tog jeg udgangspunkt i rester fra husholdningen samt datomærkede bananer, jeg netop havde købt. Fordelen ved modne bananer er, at koncentrationen af naturlige sukkerarter er høj samtidig med at koncentrationen af syrer er reduceret. Dette bevirker, at modne bananer bidrager med mere sødme end umodne bananer.
Med ugens opfordring i baghovedet har jeg udviklet en opskrift på bananpandekager. Jeg har uddelt smagsprøver på forskellige varianter af bananpandekager og er endt op med, at nedenstående er den foretrukne. Så hvis du er glad for bananpandekager, er herunder en opskrift på en ny variant inden for plantebaseret bananpandekager.

Pandekager, plantebaseret – 6 stk. (ca. 8 cm i diameter)

Ingredienser:
1 dl Naturli S’ommerskål (100 g)
1 dl havregryn (40 g)
½ dl hvedemel (30 g)
1 moden banan (130 g)
½ tsk. kardemomme
½ tsk. bagepulver
Lidt salt
Olie til stegning, eller brug en slip-let pande

Fremgangsmåde:
Alle ingredienser kommes i en beholder og blendes til en ensartet dej.
Lad dejen hvile ½ time.
Hæld tre klatter dej på en opvarmet pande.
Pandekagerne bages ved svag til middel varme.
Vendes når dejen er fast på oversiden (ca. 4-5 min på hver side).
Kan spises med det samme alene eller sammen med dit foretrukne tilbehør.

Bananpandekager. Foto: MØJ

Tips:
Hvis du ønsker en glutenfri version kan hvedemel udskiftes med havregryn eller anden glutenfri mel. Pandekagerne kan evt. lægges i et ildfast fad og holdes varme i ovnen ved 50°C.

Naturli’ S’ommerskål kan udskiftes med anden plantebaseret drik. Hvis denne er usødet, kan der med fordel tilsættes lidt sukker og vanilje/vaniljesukker.

 

Klimadysten #2

Grønne dage

Jeg har taget ugens udfordring fra Klimadystens 2. uge op om at lave vegetariske retter uden kød. I den forbindelse har jeg udviklet et vegetarisk alternativ til hakkebøffen: rødbedebøf med quinoa.
Som et lille tvist og for at give en ekstra oplevelse i forhold til konsistens, har jeg tilsat hakkede mandler. Rødbedebøffer kan fx spises i en burgerbolle eller med rodfritter eller en frisk salat som tilbehør.

Rødbedebøffer med quinoa – 6 stk.

Ingredienser:
100 g kogt quinoa (35 g tørret)
100 g rødbede, rå
1 løg (100 g)
1 fed hvidløg
20 g mandler
2 æg
80 g havregryn
½ tsk. dijonsennep
1 spsk. friskhakket timian eller 1 tsk. tørret timian
Saft fra ½ citron (1 spsk.)
1 tsk. salt
Peber

Fremgangsmåde:
Quinoa koges som anvist på pakken.
Rødbede skrælles og rives groft.
Løg pilles og rives groft.
Hvidløg presses.
Mandler hakkes groft.
Frisk timian finthakkes.
Saften fra ½ citron presses.
Alle de klargjorte samt de øvrige ingredienser blandes i en skål.
Rødbede-blandingen hviler ½ time i køleskabet.
Form seks rødbedebøffer og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Rødbedebøfferne bages ved 200°C i 20 min. midt i ovnen. De vendes når halvdelen af tiden er gået.

Rødbedebøffer med quinoa. Foto: MØJ

 

Tips:
Rødbedebøfferne smager godt varme såvel som kolde og kan fx bruges som pålæg dagen efter. De er fryseegnede. Hvis du ønsker at udskifte æg med et plantebaseret alternativ i forhold til at binde rødbede-blandingen sammen, kan du i stedet tilsætte kikærte- eller sojamel.

 

Gæt en frugt eller grøntsag #2

Nu er det tid til næste omgang af quizzen “Gæt en frugt eller grøntsag”. Denne gang er det på vippen til, at “hovedpersonen” ikke længere er i sæson – ifølge infomaterialet. Men det er altså lykkedes mig at finde eksemplarer, som er både danske OG økologiske.
God fornøjelse med at gætte.

Næringsindhold pr. 100 g

Energi 220 kJ (52 kcal)
Fedt 0,3 g
 – heraf mættet fedt 0,05 g
Kulhydrat 9,6 g
 – heraf sukkerarter 9,6 g
Fibre 2,3 g
Protein 1,7 g
Salt 0,11 g
A-vitamin 0,583 RE =7 µm = 0,9%*
C-vitamin 8 mg = 10%*
* af dagligt referenceindtag

Hører til blandt rod- og knoldgrøntsager

 

23% svind

 

Sæson i august-april

 

Findes både som runde, aflange og med kegleformet facon

 

Har en gennemtrængende farve, der kan smitte af på fx fingre og andre madvarer

 

Ser sådan ud i closeup:

Foto: MØJ

 

Det rigtige svar er…

… Rødbede

Rødbede er en grov grøntsag, idet den indeholder mere end 2 g fibre pr. 100 g. Samtidig har den et relativt højt indhold af C-vitamin.

Opbevaring

Rødbede opbevares bedst i lufttæt emballage ved køleskabstemperatur.

Minimering af madspild

Andelen af svind er den andel af rødbeden, som normalt ikke spises. Det antages, at 23% af en rødbede er svind. For at fjerne så lidt som muligt at rødbeden, kan den skrælles med en grøntsagsskræller, som fjernes et tyndt lag skræl. Hvis rødbeden koges, skal skrællen dog først gnubbes af efter kogning.

Rødbede. Foto: MØJ

Tilberedning

Rødbede kan spises rå såvel som den kan bages, steges eller syltes. Prøv for eksempel at tilberede rødbeden ved at:

  • skære den ud som pomfritter og bage den i ovnen som ovnbagte pomfritter
  • skære den ud i mindre stykker og tilsætte den til en salat
  • skære den ud i tern og tilsætte den i en omelet
  • rive den og tilsætte den i en dej til brød
  • koge og sylte den

Referencer

Dansk Gartneri (u.å.). Frugt og Grønt i sæson. Lokaliseret på: https://saeson-web.dk/frugtgroent/roedbede/

DTU Fødevareinstitut (2019). Fødevaredata. Rødbede, rå. Lokaliseret på: https://frida.fooddata.dk/food/43?

Forordning nr. 1169/2011 af 25/10/2011 (gældende). Fødevareinformation til forbrugerne.

Fødevarestyrelsen (u.å.). Fine og grove grøntsager. Lokaliseret på: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-frugt-og-mange-groensager/fine-og-grove-groensager/

Nordic Council of Ministers (2014). Nordic nutrition recommendations 2012: integrating nutrition and physical activity (5. udgave). København: Norden.

 

Klimadysten #1

Lokale råvarer

Jeg har været udfordret i denne uge – det kan jeg lige så godt indrømme. Udfordringer fra Klimadysten i denne første uge går på at spise lokale råvarer. Samtidig har jeg et ønske om at spise økologisk. At få dette til at gå op i en højere enhed, har sat mig på prøve.
Mad har en stor indflydelse på klimabelastningen – især animalske produkter, altså fødevarer fra dyr. Faktisk vurderes det, at en gennemsnitsdanskers kost belaster klimaet lige så meget som den samme persons samlede klimabelastning fra forbrug af el, varme og benzin/diesel. Ikke desto mindre forsøger jeg at gøre en indsats i forhold til at vælge miljøvenlige transportformer. Dette betyder blandt andet, at jeg oftere cykler, end jeg kører i bil.
I det hele taget er jeg opmærksom på at køre efter indkøb i så lille grad som muligt, hvilket betyder, at jeg primært handler lokalt i byen. Derfor oplever jeg nogle gange begrænsninger i forhold til det udvalg, jeg finder. F.eks. har jeg ikke adgang til nye danske, økologiske kartofler endnu.
Mit bud på en opskrift af lokale råvarer tager udgangspunkt i, dels hvad jeg har liggende i køleskabet samt hvad jeg kan finde i de lokale supermarkeder.

Opskriften i denne uge er på bagte rodfritter. Rodfritter kan fx spises som tilbehør til burgere eller rødbedebøffer. Husk at rester af rodfritter giver en fantastisk smag i fx brød og spreads/smørepålæg.

Rodfritter – tilbehør til 3 personer

Ingredienser:
150 g rødbeder
150 g gulerødder
150 g pastinak
400 g kartofler

Fremgangsmåde:
Rødbeder skrælles.
Gulerødder, pastinak og kartofler skrubbes med børste.
Alle rodfrugterne skæres ud i lange fritter.
Rodfrugterne fordeles i en bradepande beklædt med bagepapir.
Bages ved varmluft 210°C i 30 min. øverst i ovnen. Husk at vende rodfritterne undervejs.
Serveres straks.

Rodfritter. Foto: MØJ

Tips:
Rester af rodfritter kan blendes med væske og bruges i dej til fx boller. Karamellisering fra sukkeret i rodfrugterne giver sammen med fugtigheden i rodfrugterne en lækker smag og konsistens til bollerne.

Reference

Minter, M. (2019). Klimavenlige madvarer – Concito. Lokaliseret på: https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20madvaner%202019_rev1.pdf

 

Godt for dig – og for klimaet

Klimadysten SPIS & DRIK

Har du hørt om Klimadysten SPIS & DRIK?

Klimadysten arrangeres af Folkekirkens Nødhjælp og handler om at gøre noget godt – for Verdens fattigste, for vores børn, for os selv og for Jorden.
5 uger i træk modtager du inspiration og gode råd til, hvordan du kan få mere klimavenlige vaner. Folkekirkens Nødhjælp lover, at du får madopskrifter, som er lette at lave og som samtidig er lækre. Derudover modtager du tips til at leve mere klimavenligt.
Hver uge får du desuden en ny udfordring, som kan hjælpe dig i en mere klimavenlig retning. Du kan læse mere om Klimadysten SPIS & DRIK her.

Gratis tilmelding

Synes du det lyder spændende? Jeg gør. Faktisk har jeg allerede tilmeldt mig og er spændt på, hvad de kommende fem uger vil byde på af spændende udfordringer.
Hvis du også har lyst til en klimavenlig udfordring, er det eneste du skal gøre, at tilmelde dig via Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside. Du finder linket her.
Men skynd dig – sidste tilmelding er den 26. april 2019.

Bøgen springer ud. Foto: MØJ

Knækbrød med nødder og kerner

“Nu skal du ikke komplicere det”, siger min mand til mig, da jeg fortæller, at jeg vil lave en opskrift på knækbrød indeholdende den blanding af nødder og kerner, jeg har købt som datovare.
Jeg har før lavet knækbrød med denne blanding, men har ikke noteret mængderne af de forskellige ingredienser. Så det skal jeg have styr på, samtidig med at jeg vil tage billeder undervejs i processen og skal skrive opskrift inkl. fremgangsmåde.
“Bare gør det”, siger manden. Og det er jo netop det jeg med denne opskrift gerne vil vise: at det faktisk er ret let. I princippet kræver det slet ikke en opskrift. Men for god ordens skyld kommer her min opskrift på:

Knækbrød med nødder og kerner

Ingredienser

55 g chiafrø
300 g kogende vand
100 g havregryn
15 g hvedemel
40 g hørfrø
60 g solsikkekerner
150 g salatmix (1 pose)
1 spsk. olie

 

 

Fremgangsmåde

Kom chiafrø i en skål og hæld kogende vand over.
Lad chiafrøene trække vand i min. 10 minutter.
Kom havregryn i skålen og lad den trække lidt sammen med chiafrøene.
Kom de andre ingredienser i skålen og rør massen sammen. Konsistensen skal være omtrent som havregrød.
Hæld massen ud på en bageplade med bagepapir og fordel massen jævnt med en ske eller dejskraber.
Skær dejen ud i mindre stykker med en dejskraber eller kniv.
Bag knækbrødene ved 190 grader på 2. nederste rille i 35 min.
Knækbrødene er færdige, når de er svagt gyldne.
Afkøles på en rist.
Opbevares i lufttæt beholder.

Knækbrødene er lidt porøse, idet der indgår mange store dele i selve dejen. Den geléagtige masse, som dannes af chiafrø og vand er dog med til at binde dejen sammen.
Jeg havde tilfældigvis hørfrø og solsikkekerner i skuffen, men andre kerner kan også med fordel benyttes – bare prøv dig frem.
Idet salatmix-blandingen er saltet i forvejen, har jeg valgt ikke at tilsætte yderligere salt, idet vi hjemme hos os foretrækker maden let saltet. Desuden tyder det på, at vi danskere generelt indtager uhensigtsmæssige store mængder salt, hvilket ifølge Fødevarestyrelsen er en risikofaktor i forhold til fx forhøjet blodtryk og hjerte-kar sygdomme.
Denne uge er det World Salt Awareness Week, som sætter fokus på vigtigheden af at reducere indtaget af salt generelt. Vi anbefales at indtage mindre end 5 g salt om dagen. I færdigretter er der er tendens til, at maden har et uhensigtsmæssigt højt indhold af salt.

Vi spiser knækbrødene som snack alene eller med fx smør, marmelade, banan eller ost.

Velbekomme

Tre simple råd til at spise sundere

Forleden blev jeg spurgt, om jeg kan komme med et forslag til en kostplan. For at lave en decideret kostplan, kræver det kendskab til personens højde, vægt, alder, køn, aktivitetsniveau i løbet af hele dagen, om der er særlige hensyn (fx allergier, sygdom, ønske om graviditet m.m.) samt hvorvidt vedkommende ønsker at tabe sig, tage på eller vedligeholde nuværende vægt. Det er altså ret komplekst.

Herunder vil jeg istedet komme med mit bud på nogle gode råd i forhold til at spise sundere. Dét at spise sundere er dog relativt og individuelt – og måske er rådene overflødige for dig, fordi du allerede spiser på denne måde.

Mit bud på tre overordnede råd er enkle og forudsætter ikke, at du kan læse. Dette betyder, at også børn har mulighed for at bidrage med at finde relevante varer.
Mine tre gode råd til at spise sundere finder du herunder:

Vælg Nøglehulsmærkede fødevarer

Nøglehulsmærket logo
Nøglehulsmærket

Nøglehulsmærkede fødevarer er vurderet ud fra fastsatte kriterier i forhold til indhold af salt, sukker, fedt samt kostfibre & fuldkorn.

En Nøglehulsmærket fødevare er en garanti for, at det er et sundere alternativ inden for en fødevarekategori. Dette betyder, at hvis du fx vælger et rugbrød med Nøglehulsmærket, er du sikker på, at det lever op til de kriterier, der er for kategorien Brød i forhold til at få Nøglehulsmærket. Færdigretter kan også få Nøglehulsmærket, hvis de lever op til kriterierne inden for denne kategori. Det betyder fx, at en pizza indeholdende fuldkornsmel og med grøntsager evt. kan opnå Nøglehulsmærket.
Fødevarer, som kan bidrage til en sund og varieret kost, kan få Nøglehulsmærket. Derfor kan fødevarer som slik, chips, sodavand og lignende varer ikke bliver mærket.
Nøglehulsmærket er en frivillige mærkningsordning i de nordiske lande.

Nøglehulsmærkede fødevarer lever op til Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

Spis farvevarieret – gerne til hvert måltid

Eksempel på 600 g frugt og grønt
Foto: MØJ

Frugt og grøntsager er farverige og indeholder vitaminer, mineraler og kostfibre – sidstnævnte er særligt gældende for grove grøntsager. Desuden er frugt og grøntsager ikke ret energitætte, hvilket betyder, at du kan spise en stor mængde af disse uden at indtage mange kJ.
Voksne anbefales at spise 600 g frugt og grøntsager dagligt, hvoraf mindst halvdelen skal være grøntsager og gerne de grove som fx kål (rødkål, grønkål, spidskål m.m.), rødder (gulerod, pastinak, pastinak m.m.) og bønner (soyabønner, kidneybønner, hvide bønner m.m.). Grøntsager kan fås både friske, på frost og på dåse og kan spises rå eller tilberedes ved at koge, bage eller stege dem.

Det kan være et mål i sig selv at spise mad med 4-5-6-… farver til hvert måltid.
For at spise farvevarieret er det ikke tilstrækkelig at spise ketchup til alle retter samt at toppe sin muffin med grøn, gul og lilla glasur :-).

Drik vand

Vand i glas
Drik vand
Foto: rawpixel
Vælg vand til at slukke tørsten både til måltider og i løbet af dagen.
Husk også at drikke selv om du evt. ikke føler tørst. Kaffe og te tæller med i væskeregnskabet – husk dog at begrænset sukker og fløde.
Som udgangspunkt vil det være tilstrækkelig at drikke 1-1,5 l vand i døgnet. Hvis du er meget aktiv og/eller det er meget varmt, bør du drikke mere.

 

 

Ved at følge ovenstående tre råd, giver det dig mulighed for at følge Fødevarestyrelsens officielle kostråd, som målretter sig raske voksne mellem 18-65 år.
De officielle kostråd er blevet til på baggrund af videnskabelig forskningslitteratur, og er udarbejdet i samarbejde med norske og svenske fødevaremyndigheder.

Du kan læse mere om De officielle kostråd her og om Nøglehulsmærket her.