Klimadysten #3.1

Red resterne

Rugbrød spiser vi dagligt hos os, hvilket betyder, at jeg oftest bager rugbrød et par gange om ugen. Denne gang har jeg taget ugens udfordring op i klimadysten om redde resterne og har tænkt det ind i vores hverdagsmad. Det betyder, at de lidt kedelige kartofler og pastinak, som lå i grøntsagsskuffen, er tilsat denne omgang af rugbrød. Grøntsagerne er med til at give rugbrødet er lækker, svampet konsistens.

Rugbrød med grøntsager – 2 stk.

Ingredienser:
Dag 1:
150 g knækkede rugkerner
375 g vand
150 g fuldkornshvedemel
150 g groft rugmel
250 g vand
300 g surdej
10 g salt

Dag 2:
150 g fuldkornshvedemel
150 g groft rugmel
100 g blandede frø og kerner (fx sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner)
220 g vand
24 g kartoffel, rå
84 g pastinak, rå

Fremgangsmåde:
Dag 1
Kernerne koges med 375 g vand i 5 min. Lad kernerne køle af
Alle ingredienser kommes i en skål og dejen røres sammen til en ensartet masse
Skålen dækkes til og dejen hæver natten over ved stuetemperatur

Dag 2
300 g dej kommes i en lufttæt beholder og stilles i køleskabet (surdej til næste gang)
Pastinak og kartoffel vaskes grundigt og rives groft
Alle ingredienser røres i dejen i skålen. Konsistensen skal være som havregrød
Dejen fordeles i to rugbrødsforme og efterhæver i 4 timer
Rugbrød bages ved 220°C i 50 min. på 2. nederste ovnribbe

Spis rugbrødet med dit yndlingspålæg.

Tips:
Rugbrød må gerne afkøle inden det spises. Umiddelbart efter rugbrødet tages ud af ovnen, er krummen klæg, hvilket gør det vanskeligt at skære skiver af rugbrødet.
Det er muligt at tilsætte mange forskellige grøntsager til rugbrødsopskriften – fx gulerødder, rødbeder, knoldselleri, spinat – bare prøv dig frem.

Ved at tilsætte grøntsager til rugbrødsopskriften tilføres væske. Afhængig af hvilken slags grøntsag, der tilsættes, skal mængden af tilsat vand reguleres, så dejens konsistens bliver som ønsket.
Hvis du ønsker at pynte rugbrødet, kan du pensle det med vand og drysse det med fx lyse og sorte sesamfrø.

Grove hvedeknopper

Langt den største del af det brød vi spiser, indeholder groft mel og/eller kerner – hveder ingen undtagelse, når jeg bager dem selv. I år har jeg noteret hvad jeg har gjort, og herunder kan du finde opskriften på mine grove hvedeknopper. Håber du nyder dem lige så meget, som vi gør.

Grove hvedeknopper – 16 stk.

Hvedeknopper. Foto: MØJ

Ingredienser:
150 g knækkede rugkerner
375 g vand
50 g margarine
100 g kærnemælk
100 g mælk
100 g vand
1 tsk. salt (7 g)
1 spsk. sukker (15 g)
1 spsk. kardemomme (9 g)
2 æg
10 g gær
100 g fuldkornshvedemel
700 g hvedemel
Kærnemælk til pensling

Fremgangsmåde:
Kog kernerne i 375 g vand i 5 min.
Kom de kogte kerner i en røreskål sammen med margarine, så den smelter
Tilsæt alle de øvrige ingredienser
Rør dejen grundigt sammen på en røremaskine til dejen “trækker tråde”
Lad dejen hæve i 5 timer ved stuetemperatur
Form 16 boller af dejen. Disse placeres på en bradepande med luft mellem de enkelte boller. OBS at dejen er forholdsvis klistret, så det kræver mel på hænderne
Bollerne pensles med kærnemælk
Lad bollerne efterhæve 1 time ved stuetemperatur
Bollerne bages ved 200°C i 20 min. på 2. nederste ovnribbe

Hvederne kan serveres straks de er færdigbagte, eller de kan ristes inden servering. 

Tips:
Hvis du ikke har mulighed for eller tid til at lave dejen lang tid i forvejen, kan mængden af gær øges, hvilket kan forkorte hævetiden for dejen. 50 g gær medfører en hævetid på ca. 1 time.

Klimadysten #2.1

Plantebaseret snacks – bananpandekager

I Klimadystens 2. uge er udfordringen af spise plantebaseret og dermed at vælge de animalske produkter fra. Idet jeg samtidig er opmærksom på at minimere madspild, tog jeg udgangspunkt i rester fra husholdningen samt datomærkede bananer, jeg netop havde købt. Fordelen ved modne bananer er, at koncentrationen af naturlige sukkerarter er høj samtidig med at koncentrationen af syrer er reduceret. Dette bevirker, at modne bananer bidrager med mere sødme end umodne bananer.
Med ugens opfordring i baghovedet har jeg udviklet en opskrift på bananpandekager. Jeg har uddelt smagsprøver på forskellige varianter af bananpandekager og er endt op med, at nedenstående er den foretrukne. Så hvis du er glad for bananpandekager, er herunder en opskrift på en ny variant inden for plantebaseret bananpandekager.

Pandekager, plantebaseret – 6 stk. (ca. 8 cm i diameter)

Ingredienser:
1 dl Naturli S’ommerskål (100 g)
1 dl havregryn (40 g)
½ dl hvedemel (30 g)
1 moden banan (130 g)
½ tsk. kardemomme
½ tsk. bagepulver
Lidt salt
Olie til stegning, eller brug en slip-let pande

Fremgangsmåde:
Alle ingredienser kommes i en beholder og blendes til en ensartet dej.
Lad dejen hvile ½ time.
Hæld tre klatter dej på en opvarmet pande.
Pandekagerne bages ved svag til middel varme.
Vendes når dejen er fast på oversiden (ca. 4-5 min på hver side).
Kan spises med det samme alene eller sammen med dit foretrukne tilbehør.

Bananpandekager. Foto: MØJ

Tips:
Hvis du ønsker en glutenfri version kan hvedemel udskiftes med havregryn eller anden glutenfri mel. Pandekagerne kan evt. lægges i et ildfast fad og holdes varme i ovnen ved 50°C.

Naturli’ S’ommerskål kan udskiftes med anden plantebaseret drik. Hvis denne er usødet, kan der med fordel tilsættes lidt sukker og vanilje/vaniljesukker.

 

Klimadysten #2

Grønne dage

Jeg har taget ugens udfordring fra Klimadystens 2. uge op om at lave vegetariske retter uden kød. I den forbindelse har jeg udviklet et vegetarisk alternativ til hakkebøffen: rødbedebøf med quinoa.
Som et lille tvist og for at give en ekstra oplevelse i forhold til konsistens, har jeg tilsat hakkede mandler. Rødbedebøffer kan fx spises i en burgerbolle eller med rodfritter eller en frisk salat som tilbehør.

Rødbedebøffer med quinoa – 6 stk.

Ingredienser:
100 g kogt quinoa (35 g tørret)
100 g rødbede, rå
1 løg (100 g)
1 fed hvidløg
20 g mandler
2 æg
80 g havregryn
½ tsk. dijonsennep
1 spsk. friskhakket timian eller 1 tsk. tørret timian
Saft fra ½ citron (1 spsk.)
1 tsk. salt
Peber

Fremgangsmåde:
Quinoa koges som anvist på pakken.
Rødbede skrælles og rives groft.
Løg pilles og rives groft.
Hvidløg presses.
Mandler hakkes groft.
Frisk timian finthakkes.
Saften fra ½ citron presses.
Alle de klargjorte samt de øvrige ingredienser blandes i en skål.
Rødbede-blandingen hviler ½ time i køleskabet.
Form seks rødbedebøffer og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Rødbedebøfferne bages ved 200°C i 20 min. midt i ovnen. De vendes når halvdelen af tiden er gået.

Rødbedebøffer med quinoa. Foto: MØJ

 

Tips:
Rødbedebøfferne smager godt varme såvel som kolde og kan fx bruges som pålæg dagen efter. De er fryseegnede. Hvis du ønsker at udskifte æg med et plantebaseret alternativ i forhold til at binde rødbede-blandingen sammen, kan du i stedet tilsætte kikærte- eller sojamel.

 

Klimadysten #1

Lokale råvarer

Jeg har været udfordret i denne uge – det kan jeg lige så godt indrømme. Udfordringer fra Klimadysten i denne første uge går på at spise lokale råvarer. Samtidig har jeg et ønske om at spise økologisk. At få dette til at gå op i en højere enhed, har sat mig på prøve.
Mad har en stor indflydelse på klimabelastningen – især animalske produkter, altså fødevarer fra dyr. Faktisk vurderes det, at en gennemsnitsdanskers kost belaster klimaet lige så meget som den samme persons samlede klimabelastning fra forbrug af el, varme og benzin/diesel. Ikke desto mindre forsøger jeg at gøre en indsats i forhold til at vælge miljøvenlige transportformer. Dette betyder blandt andet, at jeg oftere cykler, end jeg kører i bil.
I det hele taget er jeg opmærksom på at køre efter indkøb i så lille grad som muligt, hvilket betyder, at jeg primært handler lokalt i byen. Derfor oplever jeg nogle gange begrænsninger i forhold til det udvalg, jeg finder. F.eks. har jeg ikke adgang til nye danske, økologiske kartofler endnu.
Mit bud på en opskrift af lokale råvarer tager udgangspunkt i, dels hvad jeg har liggende i køleskabet samt hvad jeg kan finde i de lokale supermarkeder.

Opskriften i denne uge er på bagte rodfritter. Rodfritter kan fx spises som tilbehør til burgere eller rødbedebøffer. Husk at rester af rodfritter giver en fantastisk smag i fx brød og spreads/smørepålæg.

Rodfritter – tilbehør til 3 personer

Ingredienser:
150 g rødbeder
150 g gulerødder
150 g pastinak
400 g kartofler

Fremgangsmåde:
Rødbeder skrælles.
Gulerødder, pastinak og kartofler skrubbes med børste.
Alle rodfrugterne skæres ud i lange fritter.
Rodfrugterne fordeles i en bradepande beklædt med bagepapir.
Bages ved varmluft 210°C i 30 min. øverst i ovnen. Husk at vende rodfritterne undervejs.
Serveres straks.

Rodfritter. Foto: MØJ

Tips:
Rester af rodfritter kan blendes med væske og bruges i dej til fx boller. Karamellisering fra sukkeret i rodfrugterne giver sammen med fugtigheden i rodfrugterne en lækker smag og konsistens til bollerne.

Reference

Minter, M. (2019). Klimavenlige madvarer – Concito. Lokaliseret på: https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20madvaner%202019_rev1.pdf

 

Knækbrød med nødder og kerner

“Nu skal du ikke komplicere det”, siger min mand til mig, da jeg fortæller, at jeg vil lave en opskrift på knækbrød indeholdende den blanding af nødder og kerner, jeg har købt som datovare.
Jeg har før lavet knækbrød med denne blanding, men har ikke noteret mængderne af de forskellige ingredienser. Så det skal jeg have styr på, samtidig med at jeg vil tage billeder undervejs i processen og skal skrive opskrift inkl. fremgangsmåde.
“Bare gør det”, siger manden. Og det er jo netop det jeg med denne opskrift gerne vil vise: at det faktisk er ret let. I princippet kræver det slet ikke en opskrift. Men for god ordens skyld kommer her min opskrift på:

Knækbrød med nødder og kerner

Ingredienser

55 g chiafrø
300 g kogende vand
100 g havregryn
15 g hvedemel
40 g hørfrø
60 g solsikkekerner
150 g salatmix (1 pose)
1 spsk. olie

 

 

Fremgangsmåde

Kom chiafrø i en skål og hæld kogende vand over.
Lad chiafrøene trække vand i min. 10 minutter.
Kom havregryn i skålen og lad den trække lidt sammen med chiafrøene.
Kom de andre ingredienser i skålen og rør massen sammen. Konsistensen skal være omtrent som havregrød.
Hæld massen ud på en bageplade med bagepapir og fordel massen jævnt med en ske eller dejskraber.
Skær dejen ud i mindre stykker med en dejskraber eller kniv.
Bag knækbrødene ved 190 grader på 2. nederste rille i 35 min.
Knækbrødene er færdige, når de er svagt gyldne.
Afkøles på en rist.
Opbevares i lufttæt beholder.

Knækbrødene er lidt porøse, idet der indgår mange store dele i selve dejen. Den geléagtige masse, som dannes af chiafrø og vand er dog med til at binde dejen sammen.
Jeg havde tilfældigvis hørfrø og solsikkekerner i skuffen, men andre kerner kan også med fordel benyttes – bare prøv dig frem.
Idet salatmix-blandingen er saltet i forvejen, har jeg valgt ikke at tilsætte yderligere salt, idet vi hjemme hos os foretrækker maden let saltet. Desuden tyder det på, at vi danskere generelt indtager uhensigtsmæssige store mængder salt, hvilket ifølge Fødevarestyrelsen er en risikofaktor i forhold til fx forhøjet blodtryk og hjerte-kar sygdomme.
Denne uge er det World Salt Awareness Week, som sætter fokus på vigtigheden af at reducere indtaget af salt generelt. Vi anbefales at indtage mindre end 5 g salt om dagen. I færdigretter er der er tendens til, at maden har et uhensigtsmæssigt højt indhold af salt.

Vi spiser knækbrødene som snack alene eller med fx smør, marmelade, banan eller ost.

Velbekomme