Klimadysten #3

Red resterne

Denne uges udfordring i Klimadysten handler om at bruge sine rester istedet for, at de ender som madspild. Dette går fantastisk i tråd med min filosofi om at udnytte ressourcerne optimalt. For mig betyder det fx at det er en selvfølge at spise rester og at tænke i alternative baner for at få udnyttet de madvarer, jeg har i hjemmet.

Erfaringer med madplan

Jeg hører, at mange har glæde af at lave madplan og på den måde planlægger, hvordan ingredienser fra ét måltid kan gå igen i et andet. Det kan være en måde at spare tid og penge på.
For mig har jeg dog ikke oplevet, at det har været den store succes. Med børn der spontant finder ud af, at de enten ikke er hjemme til et måltid eller medbringer venner til spisning, går til mange fritidsaktiviteter, har spist meget om eftermiddagen og derfor ikke er sultne til aftensmad, eller spontan aftale med naboen om sammenskudsgilde, kan det være svært at forudse den nødvendige mængde mad til det enkelte måltid.
Derudover er mine børn også begyndt at efterspørge at måtte lave aftensmad selv eller med hjælp. Her er det min erfaring, at hvis barnet selv får lov til at bestemme menuen, er motivationen meget større. Og idet vi generelt får en sund aftensmad med tilhørende grøntsager, giver det også mulighed for, at vi kan få pandekager med is, sukker og syltetøj, når den 4-årige bestemmer og laver aftensmad med hjælp :-). (Det var forøvrigt et hit hos alle i husstanden).

Pizza

En tilbagevendende reste-ret hos os er pizza. For mig giver det mulighed for at få  brugt mange forskelle rester af både vegetabilsk og animalsk oprindelse. Hvis jeg har en rest af fx kogt pasta, ris, bulgur, quinoa eller andet af den slags, tilsætter jeg det i dejen til pizzaens bund. Det kan også være både rå, kogte eller bagte grøntsager som fx kartofler, hvidkål, gulerødder og persillerod. Hvis stykker er for store, blender jeg grøntsager med væske inden det tilsættes.
Oven på dejen smører jeg oftest en tomatsovs, men hvis jeg fx har en rest pesto eller bare ketchup, kan jeg også finde på at benytte dette. Når jeg laver tomatsovsen fra bunden, kommer jeg ofte rester fra forskellige grøntsager i. Hvis tomatsovsen indeholder for store klumper, blander jeg den, iden den bliver smurt på pizzabunden.
Selve fyldet kan på min hjemmelavede pizza bestå at alt muligt. Hvis jeg har pålæg, som trænger til at blive spist eller andet kød i overskud, kan dette med fordel bruges på en pizza. Men kød er ikke nødvendigt – en pizzaen med grøntsager i alle mulige afskygninger er også rigtig lækker.
Når jeg ønsker ost på pizzaen, river jeg oftest noget af den almindelige skæreost, eller skærer strimler af den sidste rest, som er svær at bruge som pålæg.
Hvis jeg har rigtig mange forskellige slags topping i små mængder, opdeler jeg pizzaen, så hver enkelt topping kun er på en del af pizzaen. Det giver mulighed for, at man kan smage forskellige pizzaer.

Pizza. Foto: ponce_photography

Pointe

Min pointe med ovenstående eksempel på, hvordan en pizza opstår hjemme hos mig er, at man ikke behøver at være låst fast på en bestemt opskrift for at nå i mål med et lækkert måltid. Jeg kan sagtens finde på et benytte en opskrift – især hvis jeg skal forsøge mig med en ny ret. Men når jeg bliver mere fortrolig, nøjes jeg med at lade mig inspirere eller udelukkende at freestyle, når jeg laver mad. Sidstnævnte gælder i forhold til pizza

Knækbrød med nødder og kerner

“Nu skal du ikke komplicere det”, siger min mand til mig, da jeg fortæller, at jeg vil lave en opskrift på knækbrød indeholdende den blanding af nødder og kerner, jeg har købt som datovare.
Jeg har før lavet knækbrød med denne blanding, men har ikke noteret mængderne af de forskellige ingredienser. Så det skal jeg have styr på, samtidig med at jeg vil tage billeder undervejs i processen og skal skrive opskrift inkl. fremgangsmåde.
“Bare gør det”, siger manden. Og det er jo netop det jeg med denne opskrift gerne vil vise: at det faktisk er ret let. I princippet kræver det slet ikke en opskrift. Men for god ordens skyld kommer her min opskrift på:

Knækbrød med nødder og kerner

Ingredienser

55 g chiafrø
300 g kogende vand
100 g havregryn
15 g hvedemel
40 g hørfrø
60 g solsikkekerner
150 g salatmix (1 pose)
1 spsk. olie

 

 

Fremgangsmåde

Kom chiafrø i en skål og hæld kogende vand over.
Lad chiafrøene trække vand i min. 10 minutter.
Kom havregryn i skålen og lad den trække lidt sammen med chiafrøene.
Kom de andre ingredienser i skålen og rør massen sammen. Konsistensen skal være omtrent som havregrød.
Hæld massen ud på en bageplade med bagepapir og fordel massen jævnt med en ske eller dejskraber.
Skær dejen ud i mindre stykker med en dejskraber eller kniv.
Bag knækbrødene ved 190 grader på 2. nederste rille i 35 min.
Knækbrødene er færdige, når de er svagt gyldne.
Afkøles på en rist.
Opbevares i lufttæt beholder.

Knækbrødene er lidt porøse, idet der indgår mange store dele i selve dejen. Den geléagtige masse, som dannes af chiafrø og vand er dog med til at binde dejen sammen.
Jeg havde tilfældigvis hørfrø og solsikkekerner i skuffen, men andre kerner kan også med fordel benyttes – bare prøv dig frem.
Idet salatmix-blandingen er saltet i forvejen, har jeg valgt ikke at tilsætte yderligere salt, idet vi hjemme hos os foretrækker maden let saltet. Desuden tyder det på, at vi danskere generelt indtager uhensigtsmæssige store mængder salt, hvilket ifølge Fødevarestyrelsen er en risikofaktor i forhold til fx forhøjet blodtryk og hjerte-kar sygdomme.
Denne uge er det World Salt Awareness Week, som sætter fokus på vigtigheden af at reducere indtaget af salt generelt. Vi anbefales at indtage mindre end 5 g salt om dagen. I færdigretter er der er tendens til, at maden har et uhensigtsmæssigt højt indhold af salt.

Vi spiser knækbrødene som snack alene eller med fx smør, marmelade, banan eller ost.

Velbekomme

Findes evig frisk frugt?

Mirabelblommer

 

En tur i skoven eller et kig på træerne langs vejkanten vidner om, at det er højsæson for æbler lige nu. Stadig er det også muligt at finde træer med mirabelblommer, hvilket jeg nyder på min daglige cykeltur. Men det er ved at være sidste udkald, hvis jeg skal have flere mirabelblommer i år. Dem jeg plukker fra grenene er søde og lækre sprøde, men der er efterhånden få tilbage. Til gengæld ligger der mange på jorden. Og mange af dem er overmodne og ved at gå i forrådnelse. De er gået fra at være lækre, modne frugter til at være madspild.

 

Men hvad sker der egentlig i frugt, når den modner?

Og kan man selv gøre noget for at forlænge frugts holdbarhed?

Modning

Når en frugt er moden og klar til at bliver plukket, er den kendetegnet ved at have ændret tekstur, farve, smag og aroma i forhold til en umoden frugt. Umiddelbart før modningsforløbet dannes gassen ethylen naturligt i frugten. Det er ethylen, der er ansvarlig for modningsprocesserne i frugten, idet ethylen igangsætter produktion af enzymer. Enzymer øger hastigheden betydelig i kemiske processer, som foregår naturligt i frugten.

Det, der sker under modning, er blandt andet, at stivelse og syrer nedbrydes og omdannes til forskellige sukkerarter.
Derudover øges produktionen af aromastoffer, og frugtkødet bliver blødere som følge af enzymatisk nedbrydning af pektin.
Når frugten ikke længere vokser og danner næringsstoffer, siges den at være fysiologisk moden – altså moden til at spise.
Hvis frugten er blevet beskadiget bliver en række processer igangsat i frugten. Brunfarvning af f.eks. et beskadiget æble, er en reaktion på den aktivitet, der foregår i æblet. Blandt andet øges  dannelsen af ethylen

Efter høst

Når frugten plukkes, stopper tilførslen af næringsstoffer, idet frugten ikke længere er forbundet til moderplanten. I stedet igangsættes nye processer, som i sidste ende er med til at nedbryde frugten. Forbrug af ilt (respiration) og fordampning af vand (transpiration) er nogle af de væsentligste processer i frugten, som har stor indflydelse på holdbarheden.
Respirationen nedbryder kulhydrater i frugten, hvilket medfører en begyndende ældningsproces og nedbrydning af plantevævet.
Transpiration sker ved at vand inde i frugten fordamper ud af frugten, idet vanddamptrykket er højere ind i frugten end i luften omkring. Dette betyder, at frugten mister spændstighed og dermed med tiden bliver runken.
Forskellige parametre har indflydelse på hastigheden af respirationen og transpirationen. F.eks. har temperatur stor betydning for både respiration og transpirationen, og typen af frugt er afgørende for respirationshastigheden. Generelt kan man sige, at jo lavere opbevaringstemperatur, desto langsommere foregår frugters respiration. Derfor vil frugt generelt kunne holde sig længere i køleskabet end ved stuetemperatur. Dog er der nogle frugter, som tager skade af at blive opbevaret ved køleskabstemperatur – f.eks. banan og andre tropiske frugter. Andre faktorer, som har betydning for holdbarheden er luftfugtigheden samt mængden af ilt, kuldioxid og ethylen i den omgivende luft.

Frugt kan modne frugt

Idet dannelsen af ethylen er afhængig af ilt, er det muligt at forsinke modning af frugt ved at reducere mængden af ilt og øge mængden af kuldioxid i luften omkring frugten.
Modning af frugt kan også gøres ved at fjerne den dannede ethylen i luften omkring frugten i lukkede rum. Ved at øge mængden af ethylen i luften omkring frugt i lukkede rum, kan hastigheden på modningsprocessen øges.
Når du opbevarer frugter hjemme, har du måske undret dig over, at dine bananer i frugtskålen pludselig meget hurtigt er blevet meget modne. Det kan have en sammenhæng med de andre frugter, der har ligget i samme frugtskål. Hvis der f.eks. har ligget modne æbler, bliver der fra æblerne dannet ethylen, som er med til at fremme modningen af bananer. På den måde kan frugt være med til at modne frugt. Så ved at have dette i baghovedet, kan man tage hensyn, men også bruge det aktivt, hvis det giver mening.

Dit eget køkken

Når du køber frugt i emballage vil det som udgangspunkt kunne holde sig bedst ved at blive i emballagen, idet denne er nøje udvalgt. Samtidig kan frugten være pakket med en særlig sammensætning af luften i forhold til f.eks. ilt og kuldioxid, som er med til at forlænge frugtens holdbarhed.
Mange frugter vil kunne opnå forlænget holdbarhed ved at blive opbevaret i køleskab frem for ved stuetemperatur. Ved at holde forskellige typer af frugt samt moden og umoden frugt adskilt, sikrer du bedst, at frugten ikke er med til at modne hinanden.
Ved at fryse madvarer kan kvaliteten ikke forbedres – den kan maksimalt vedligeholdes. Det er dog ikke alle frugter, der er fryseegnede og nogle frugter vil ændre tekstur, så det efter optøning vil være bedst egnet til videre forarbejdning – f.eks. til grød.
For at sikre den bedst mulige kvalitet ved frosne varer er det vigtigt at undgå temperatursvingninger. Ligeledes har også frysemetode, lagringstid, lagringstemperatur og emballage betydning for kvaliteten.

Når overfladen på en frugt er brudt – enten i form af beskadigelse eller ved bearbejdning, går en række af de føromtalte processer i gang. F.eks. brunfarvning, og idet overfladen bliver større, øges hastigheden af respiration og transpiration.
En moden frugt bliver ikke bedre end den er lige nu. Så for at få den bedst mulige frugt, bør du spise den kort tid efter bearbejdningen.

Referencer

Fødevarestyrelsen – Alt om kost (u.å). Opbevaring af frugt og grønt. Lokaliseret den 14.09.2018 på: https://altomkost.dk/tips/i-koekkenet/opbevaring-af-frugt-og-groent/

Halkier, B.A. & Skibsted, L.H. (u.å.) Pektin. I: Den Store Danske, Gyldendal. Lokaliseret den 14.09.2018 på: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140065

Justesen, L. (2010). Frugt og grøntsager s. 399-480. I: Justesen, L., Ubel, U. & Østergaard, K., (red.) (2010). Fødevarer og kvalitet – råvarer og forarbejdning (2. udg.). Nyt Teknisk Forlag

Det starter med dig selv

“Man skal starte med
selv at være den forandring,
man ønsker at se i Verden.”

Citat: Selina Juul.

 

Men hvem er Selina Juul egentlig? Og hvad er det for en forandring af Verden, hun hentyder til?

Måske har du hørt om Selina Juul i forbindelse med madspild. Måske har du set hende i selskab med blandt andet H.K.H. Prinsesse Marie, politikere eller andre kendte madpersonligheder.

Selina Juul

Selina Juul er oprindelig født i Rusland i 1980, men flyttede til Danmark som 13-årig. Selina kom fra en hverdag i Rusland, hvor det var naturligt og nødvendigt at spise alle madrester. Den virkelighed hun oplevede i Danmark var ganske anderledes: her oplevede hun, at det var ok at smide tilberedt mad ud, hvis det var i overskud.

Dette paradoks for hende førte til, at hun i en alder af 28 år stiftede organisationen Stop Spild Af Mad. Den 31. juli 2018 havde Stop Spild af Mad 10 års jubilæum. Men allerede i 2014 opnåede Selina Juul at blive kåret af Berlingske til Årets Dansker for sit arbejde med indsatsen mod madspild.

Se Stop Spild Af Mad’s hjemmeside her: http://stopspildafmad.org

Forandring af Verden

Formålet med organisationen Stop Spild Af Mad er at arbejdet bredt i hele værdikæden fra jord til bord. Organisationen vil arbejde nationalt såvel som internationalt med det formål at finde og udbrede konkrete løsninger til forebyggelse og minimering af madspild.
Selina Juul kalder Stop Spild Af Mad for Danmarks største forbrugerbevægelse mod madspild. Det er en non-profit og frivillig organisation, som ønsker at sætte fokus på madspild på flere planer – både hos den enkelte person, hos producenter og virksomheder, hos detailhandlen og restauranter samt hos politikere.
Stop Spild Af Mad samarbejder blandt andet med Landbrug & Fødevarer. De sætter sammen madspild på dagsordenen og igangsætte f.eks. undersøgelse, projekter og kampagner.
På verdensplan er Stop Spild Af Mad engageret i projekter sammen med blandt andet EU og FN.

Læs mere om projekterne her: http://stopspildafmad.org/vores-projekter/

Forandring hos forbrugerne

Selina Juul forsøger at gøre indsatsen mod madspild vedkommende for den enkelte. Hun har en facebookgruppe “Stop Spild Af Mad”, som har over 63.000 følgere. Både på hjemmesiden stopspildafmad.org og på facebooksiden fremhæver Selina Juul blandt andet positive resultater omkring madspild. Det drejer sig f.eks. om at en rapport fra Miljøstyrelsen konkluderer, at mængden af madspild i danske husholdninger samlet set er reduceret med 8% fra 2011/2012 til 2017.
Netop nu er Selina Juul aktuel i serien Frontløberne på TV2 Lorry. Fokus er på personer, som har skabt succes og med denne ønsker at invitere flere med i fællesskabet.

Afsnittet med Selina Juul i Frontløberne kan ses her: https://www.tv2lorry.dk/frontloberne/frontloberne-selina-juul-25?autoplay=1#player

Læs mere på Stop Spild Af Mad’s facebookside her: https://da-dk.facebook.com/Madspild/

Forandring hos dig og mig

Hjemmelavet æblegrød

Hvis du – ligesom jeg – synes at madspild er vigtigt at fokusere på, vurderer jeg, at der er rigtig god inspiration at hente ved at følge med i Selina Juuls bedrifter og arbejdet i organisationen Stop Spild Af Mad.

I første omgang forsøger jeg at gøre noget ved at gøre opmærksom på Selina Juul og Stop Spild Af Mad. Og så vil jeg spise noget af den lækre æblegrød, jeg lavede af nedfaldsæbler forleden dag.

Læs videre “Det starter med dig selv”