Grove hvedeknopper

Langt den største del af det brød vi spiser, indeholder groft mel og/eller kerner – hveder ingen undtagelse, når jeg bager dem selv. I år har jeg noteret hvad jeg har gjort, og herunder kan du finde opskriften på mine grove hvedeknopper. Håber du nyder dem lige så meget, som vi gør.

Grove hvedeknopper – 16 stk.

Hvedeknopper. Foto: MØJ

Ingredienser:
150 g knækkede rugkerner
375 g vand
50 g margarine
100 g kærnemælk
100 g mælk
100 g vand
1 tsk. salt (7 g)
1 spsk. sukker (15 g)
1 spsk. kardemomme (9 g)
2 æg
10 g gær
100 g fuldkornshvedemel
700 g hvedemel
Kærnemælk til pensling

Fremgangsmåde:
Kog kernerne i 375 g vand i 5 min.
Kom de kogte kerner i en røreskål sammen med margarine, så den smelter
Tilsæt alle de øvrige ingredienser
Rør dejen grundigt sammen på en røremaskine til dejen “trækker tråde”
Lad dejen hæve i 5 timer ved stuetemperatur
Form 16 boller af dejen. Disse placeres på en bradepande med luft mellem de enkelte boller. OBS at dejen er forholdsvis klistret, så det kræver mel på hænderne
Bollerne pensles med kærnemælk
Lad bollerne efterhæve 1 time ved stuetemperatur
Bollerne bages ved 200°C i 20 min. på 2. nederste ovnribbe

Hvederne kan serveres straks de er færdigbagte, eller de kan ristes inden servering. 

Tips:
Hvis du ikke har mulighed for eller tid til at lave dejen lang tid i forvejen, kan mængden af gær øges, hvilket kan forkorte hævetiden for dejen. 50 g gær medfører en hævetid på ca. 1 time.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *