Klimadysten #3.1

Red resterne

Rugbrød spiser vi dagligt hos os, hvilket betyder, at jeg oftest bager rugbrød et par gange om ugen. Denne gang har jeg taget ugens udfordring op i klimadysten om redde resterne og har tænkt det ind i vores hverdagsmad. Det betyder, at de lidt kedelige kartofler og pastinak, som lå i grøntsagsskuffen, er tilsat denne omgang af rugbrød. Grøntsagerne er med til at give rugbrødet er lækker, svampet konsistens.

Rugbrød med grøntsager – 2 stk.

Ingredienser:
Dag 1:
150 g knækkede rugkerner
375 g vand
150 g fuldkornshvedemel
150 g groft rugmel
250 g vand
300 g surdej
10 g salt

Dag 2:
150 g fuldkornshvedemel
150 g groft rugmel
100 g blandede frø og kerner (fx sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner)
220 g vand
24 g kartoffel, rå
84 g pastinak, rå

Fremgangsmåde:
Dag 1
Kernerne koges med 375 g vand i 5 min. Lad kernerne køle af
Alle ingredienser kommes i en skål og dejen røres sammen til en ensartet masse
Skålen dækkes til og dejen hæver natten over ved stuetemperatur

Dag 2
300 g dej kommes i en lufttæt beholder og stilles i køleskabet (surdej til næste gang)
Pastinak og kartoffel vaskes grundigt og rives groft
Alle ingredienser røres i dejen i skålen. Konsistensen skal være som havregrød
Dejen fordeles i to rugbrødsforme og efterhæver i 4 timer
Rugbrød bages ved 220°C i 50 min. på 2. nederste ovnribbe

Spis rugbrødet med dit yndlingspålæg.

Tips:
Rugbrød må gerne afkøle inden det spises. Umiddelbart efter rugbrødet tages ud af ovnen, er krummen klæg, hvilket gør det vanskeligt at skære skiver af rugbrødet.
Det er muligt at tilsætte mange forskellige grøntsager til rugbrødsopskriften – fx gulerødder, rødbeder, knoldselleri, spinat – bare prøv dig frem.

Ved at tilsætte grøntsager til rugbrødsopskriften tilføres væske. Afhængig af hvilken slags grøntsag, der tilsættes, skal mængden af tilsat vand reguleres, så dejens konsistens bliver som ønsket.
Hvis du ønsker at pynte rugbrødet, kan du pensle det med vand og drysse det med fx lyse og sorte sesamfrø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *