Godt for dig – og for klimaet

Klimadysten SPIS & DRIK

Har du hørt om Klimadysten SPIS & DRIK?

Klimadysten arrangeres af Folkekirkens Nødhjælp og handler om at gøre noget godt – for Verdens fattigste, for vores børn, for os selv og for Jorden.
5 uger i træk modtager du inspiration og gode råd til, hvordan du kan få mere klimavenlige vaner. Folkekirkens Nødhjælp lover, at du får madopskrifter, som er lette at lave og som samtidig er lækre. Derudover modtager du tips til at leve mere klimavenligt.
Hver uge får du desuden en ny udfordring, som kan hjælpe dig i en mere klimavenlig retning. Du kan læse mere om Klimadysten SPIS & DRIK her.

Gratis tilmelding

Synes du det lyder spændende? Jeg gør. Faktisk har jeg allerede tilmeldt mig og er spændt på, hvad de kommende fem uger vil byde på af spændende udfordringer.
Hvis du også har lyst til en klimavenlig udfordring, er det eneste du skal gøre, at tilmelde dig via Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside. Du finder linket her.
Men skynd dig – sidste tilmelding er den 26. april 2019.

Bøgen springer ud. Foto: MØJ

Gæt en frugt eller grøntsag #1

Hjemme hos os elsker vi at quizze omkring forskellige emner. Vi synes, at det er sjovt at blive udfordret og samtidig at blive klogere. Det er for os dobbelt-bonus :-).
Jeg vil her lave et quiz-koncept, hvor det ud fra forskellige ernæringsmæssige informationer er muligt at gætte en frugt eller grøntsag. Gæt allerede efter oplysninger om næringsindhold, eller læs flere informationer – det er op til dig.

Og nu er det quiz-tid:

Næringsindhold pr. 100 g

Energi

158 kJ (38 kcal)

Fedt

0,4 g

 – heraf mættet fedt

0,08 g

Kulhydrat

6,3 g

 – heraf sukkerarter

6,1 g

Fibre

2,7 g

Protein

0,8 g

Salt

0,17 g

A-vitamin

756 RE = 9072 µm = 1145%*

C-vitamin

5,3 mg = 6%*

* af dagligt referenceindtag

 

Hører til blandt rod- og knoldgrøntsager

 

15% svind

 

Sæson i juli-maj

 

Har en sødlig smag

Ser sådan ud i Closeup:

Closeup #1 Foto: MØJ 

Det rigtige svar er…

… Gulerod

 

Gulerod er en grov grøntsag, idet den indeholder mere end 2 g fibre pr. 100 g. Den er i sæson det meste af året.

Opbevaring

Guleroden opbevares bedst ved køleskabstemperatur i en ikke-lufttæt beholder og adskilt fra frisk frugt. Ved at fjerne gulerodens top, forlænges gulerodens sprøde konsistens.

Minimering af madspild

Andelen af svind er den andel af guleroden, som normalt ikke spises. Det antages, at 15% af en gulerod er svind. For at mindske denne andel og dermed mindske madspild, er det en mulighed at vaske og skrubbe guleroden med en børste i stedet for at skrælle den. Hvis skrællen af en gulerod ønskes fjernet, kan dette gøres med en grøntsagsskræller, som fjerner så tyndt et lag som muligt, eller alternativt kan guleroden skrabes med en kniv.

Gulerødder. Foto: MØJ

Tilberedning

Guleroden kan spises rå såvel som den kan bages, steges eller koges. Prøv for eksempel at tilberede guleroden ved at:

  • skære den ud som pomfritter og bag den i ovnen som ovnbagte pomfritter
  • rive den til gulerodssalat sammen med revet æble, appelsinsaft og rosiner
  • skære den ud i stave og servere den som tilbehør til aftensmaden
  • skære den ud i tern og tilsætte den i en omelet
  • koge den sammen med kartofler og andre rodfrugter og lave en mos

 

Referencer

Dansk Gartneri (u.å.). Frugt og Grønt i sæson. Lokaliseret den 22. april 2019 på: https://saeson-web.dk/frugt-groent-i-saeson/

DTU Fødevareinstitut (2019). Fødevaredata. Gulerod, dansk, rå. Lokaliseret den 22. april 2019 på: https://frida.fooddata.dk/food/559?

Forordning nr. 1169/2011 af 25/10/2011 (gældende). Fødevareinformation til forbrugerne.

Fødevarestyrelsen (u.å.). Fine og grove grøntsager. Lokaliseret den 22. april 2019 på: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-frugt-og-mange-groensager/fine-og-grove-groensager/

Landbrug & Fødevarer (u.å.). Lær guleroden at kende. Lokaliseret den 22. april 2019 på: https://voresmad.dk/kokkeskole/hvor-meget-fylder-100-gram-grove-groent/gulerod#

Nordic Council of Ministers (2014). Nordic nutrition recommendations 2012: integrating nutrition and physical activity (5. udgave). København: Norden.

Knækbrød med nødder og kerner

“Nu skal du ikke komplicere det”, siger min mand til mig, da jeg fortæller, at jeg vil lave en opskrift på knækbrød indeholdende den blanding af nødder og kerner, jeg har købt som datovare.
Jeg har før lavet knækbrød med denne blanding, men har ikke noteret mængderne af de forskellige ingredienser. Så det skal jeg have styr på, samtidig med at jeg vil tage billeder undervejs i processen og skal skrive opskrift inkl. fremgangsmåde.
“Bare gør det”, siger manden. Og det er jo netop det jeg med denne opskrift gerne vil vise: at det faktisk er ret let. I princippet kræver det slet ikke en opskrift. Men for god ordens skyld kommer her min opskrift på:

Knækbrød med nødder og kerner

Ingredienser

55 g chiafrø
300 g kogende vand
100 g havregryn
15 g hvedemel
40 g hørfrø
60 g solsikkekerner
150 g salatmix (1 pose)
1 spsk. olie

 

 

Fremgangsmåde

Kom chiafrø i en skål og hæld kogende vand over.
Lad chiafrøene trække vand i min. 10 minutter.
Kom havregryn i skålen og lad den trække lidt sammen med chiafrøene.
Kom de andre ingredienser i skålen og rør massen sammen. Konsistensen skal være omtrent som havregrød.
Hæld massen ud på en bageplade med bagepapir og fordel massen jævnt med en ske eller dejskraber.
Skær dejen ud i mindre stykker med en dejskraber eller kniv.
Bag knækbrødene ved 190 grader på 2. nederste rille i 35 min.
Knækbrødene er færdige, når de er svagt gyldne.
Afkøles på en rist.
Opbevares i lufttæt beholder.

Knækbrødene er lidt porøse, idet der indgår mange store dele i selve dejen. Den geléagtige masse, som dannes af chiafrø og vand er dog med til at binde dejen sammen.
Jeg havde tilfældigvis hørfrø og solsikkekerner i skuffen, men andre kerner kan også med fordel benyttes – bare prøv dig frem.
Idet salatmix-blandingen er saltet i forvejen, har jeg valgt ikke at tilsætte yderligere salt, idet vi hjemme hos os foretrækker maden let saltet. Desuden tyder det på, at vi danskere generelt indtager uhensigtsmæssige store mængder salt, hvilket ifølge Fødevarestyrelsen er en risikofaktor i forhold til fx forhøjet blodtryk og hjerte-kar sygdomme.
Denne uge er det World Salt Awareness Week, som sætter fokus på vigtigheden af at reducere indtaget af salt generelt. Vi anbefales at indtage mindre end 5 g salt om dagen. I færdigretter er der er tendens til, at maden har et uhensigtsmæssigt højt indhold af salt.

Vi spiser knækbrødene som snack alene eller med fx smør, marmelade, banan eller ost.

Velbekomme

Tre simple råd til at spise sundere

Forleden blev jeg spurgt, om jeg kan komme med et forslag til en kostplan. For at lave en decideret kostplan, kræver det kendskab til personens højde, vægt, alder, køn, aktivitetsniveau i løbet af hele dagen, om der er særlige hensyn (fx allergier, sygdom, ønske om graviditet m.m.) samt hvorvidt vedkommende ønsker at tabe sig, tage på eller vedligeholde nuværende vægt. Det er altså ret komplekst.

Herunder vil jeg istedet komme med mit bud på nogle gode råd i forhold til at spise sundere. Dét at spise sundere er dog relativt og individuelt – og måske er rådene overflødige for dig, fordi du allerede spiser på denne måde.

Mit bud på tre overordnede råd er enkle og forudsætter ikke, at du kan læse. Dette betyder, at også børn har mulighed for at bidrage med at finde relevante varer.
Mine tre gode råd til at spise sundere finder du herunder:

Vælg Nøglehulsmærkede fødevarer

Nøglehulsmærket logo
Nøglehulsmærket

Nøglehulsmærkede fødevarer er vurderet ud fra fastsatte kriterier i forhold til indhold af salt, sukker, fedt samt kostfibre & fuldkorn.

En Nøglehulsmærket fødevare er en garanti for, at det er et sundere alternativ inden for en fødevarekategori. Dette betyder, at hvis du fx vælger et rugbrød med Nøglehulsmærket, er du sikker på, at det lever op til de kriterier, der er for kategorien Brød i forhold til at få Nøglehulsmærket. Færdigretter kan også få Nøglehulsmærket, hvis de lever op til kriterierne inden for denne kategori. Det betyder fx, at en pizza indeholdende fuldkornsmel og med grøntsager evt. kan opnå Nøglehulsmærket.
Fødevarer, som kan bidrage til en sund og varieret kost, kan få Nøglehulsmærket. Derfor kan fødevarer som slik, chips, sodavand og lignende varer ikke bliver mærket.
Nøglehulsmærket er en frivillige mærkningsordning i de nordiske lande.

Nøglehulsmærkede fødevarer lever op til Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

Spis farvevarieret – gerne til hvert måltid

Eksempel på 600 g frugt og grønt
Foto: MØJ

Frugt og grøntsager er farverige og indeholder vitaminer, mineraler og kostfibre – sidstnævnte er særligt gældende for grove grøntsager. Desuden er frugt og grøntsager ikke ret energitætte, hvilket betyder, at du kan spise en stor mængde af disse uden at indtage mange kJ.
Voksne anbefales at spise 600 g frugt og grøntsager dagligt, hvoraf mindst halvdelen skal være grøntsager og gerne de grove som fx kål (rødkål, grønkål, spidskål m.m.), rødder (gulerod, pastinak, pastinak m.m.) og bønner (soyabønner, kidneybønner, hvide bønner m.m.). Grøntsager kan fås både friske, på frost og på dåse og kan spises rå eller tilberedes ved at koge, bage eller stege dem.

Det kan være et mål i sig selv at spise mad med 4-5-6-… farver til hvert måltid.
For at spise farvevarieret er det ikke tilstrækkelig at spise ketchup til alle retter samt at toppe sin muffin med grøn, gul og lilla glasur :-).

Drik vand

Vand i glas
Drik vand
Foto: rawpixel
Vælg vand til at slukke tørsten både til måltider og i løbet af dagen.
Husk også at drikke selv om du evt. ikke føler tørst. Kaffe og te tæller med i væskeregnskabet – husk dog at begrænset sukker og fløde.
Som udgangspunkt vil det være tilstrækkelig at drikke 1-1,5 l vand i døgnet. Hvis du er meget aktiv og/eller det er meget varmt, bør du drikke mere.

 

 

Ved at følge ovenstående tre råd, giver det dig mulighed for at følge Fødevarestyrelsens officielle kostråd, som målretter sig raske voksne mellem 18-65 år.
De officielle kostråd er blevet til på baggrund af videnskabelig forskningslitteratur, og er udarbejdet i samarbejde med norske og svenske fødevaremyndigheder.

Du kan læse mere om De officielle kostråd her og om Nøglehulsmærket her.

Findes evig frisk frugt?

Mirabelblommer

 

En tur i skoven eller et kig på træerne langs vejkanten vidner om, at det er højsæson for æbler lige nu. Stadig er det også muligt at finde træer med mirabelblommer, hvilket jeg nyder på min daglige cykeltur. Men det er ved at være sidste udkald, hvis jeg skal have flere mirabelblommer i år. Dem jeg plukker fra grenene er søde og lækre sprøde, men der er efterhånden få tilbage. Til gengæld ligger der mange på jorden. Og mange af dem er overmodne og ved at gå i forrådnelse. De er gået fra at være lækre, modne frugter til at være madspild.

 

Men hvad sker der egentlig i frugt, når den modner?

Og kan man selv gøre noget for at forlænge frugts holdbarhed?

Modning

Når en frugt er moden og klar til at bliver plukket, er den kendetegnet ved at have ændret tekstur, farve, smag og aroma i forhold til en umoden frugt. Umiddelbart før modningsforløbet dannes gassen ethylen naturligt i frugten. Det er ethylen, der er ansvarlig for modningsprocesserne i frugten, idet ethylen igangsætter produktion af enzymer. Enzymer øger hastigheden betydelig i kemiske processer, som foregår naturligt i frugten.

Det, der sker under modning, er blandt andet, at stivelse og syrer nedbrydes og omdannes til forskellige sukkerarter.
Derudover øges produktionen af aromastoffer, og frugtkødet bliver blødere som følge af enzymatisk nedbrydning af pektin.
Når frugten ikke længere vokser og danner næringsstoffer, siges den at være fysiologisk moden – altså moden til at spise.
Hvis frugten er blevet beskadiget bliver en række processer igangsat i frugten. Brunfarvning af f.eks. et beskadiget æble, er en reaktion på den aktivitet, der foregår i æblet. Blandt andet øges  dannelsen af ethylen

Efter høst

Når frugten plukkes, stopper tilførslen af næringsstoffer, idet frugten ikke længere er forbundet til moderplanten. I stedet igangsættes nye processer, som i sidste ende er med til at nedbryde frugten. Forbrug af ilt (respiration) og fordampning af vand (transpiration) er nogle af de væsentligste processer i frugten, som har stor indflydelse på holdbarheden.
Respirationen nedbryder kulhydrater i frugten, hvilket medfører en begyndende ældningsproces og nedbrydning af plantevævet.
Transpiration sker ved at vand inde i frugten fordamper ud af frugten, idet vanddamptrykket er højere ind i frugten end i luften omkring. Dette betyder, at frugten mister spændstighed og dermed med tiden bliver runken.
Forskellige parametre har indflydelse på hastigheden af respirationen og transpirationen. F.eks. har temperatur stor betydning for både respiration og transpirationen, og typen af frugt er afgørende for respirationshastigheden. Generelt kan man sige, at jo lavere opbevaringstemperatur, desto langsommere foregår frugters respiration. Derfor vil frugt generelt kunne holde sig længere i køleskabet end ved stuetemperatur. Dog er der nogle frugter, som tager skade af at blive opbevaret ved køleskabstemperatur – f.eks. banan og andre tropiske frugter. Andre faktorer, som har betydning for holdbarheden er luftfugtigheden samt mængden af ilt, kuldioxid og ethylen i den omgivende luft.

Frugt kan modne frugt

Idet dannelsen af ethylen er afhængig af ilt, er det muligt at forsinke modning af frugt ved at reducere mængden af ilt og øge mængden af kuldioxid i luften omkring frugten.
Modning af frugt kan også gøres ved at fjerne den dannede ethylen i luften omkring frugten i lukkede rum. Ved at øge mængden af ethylen i luften omkring frugt i lukkede rum, kan hastigheden på modningsprocessen øges.
Når du opbevarer frugter hjemme, har du måske undret dig over, at dine bananer i frugtskålen pludselig meget hurtigt er blevet meget modne. Det kan have en sammenhæng med de andre frugter, der har ligget i samme frugtskål. Hvis der f.eks. har ligget modne æbler, bliver der fra æblerne dannet ethylen, som er med til at fremme modningen af bananer. På den måde kan frugt være med til at modne frugt. Så ved at have dette i baghovedet, kan man tage hensyn, men også bruge det aktivt, hvis det giver mening.

Dit eget køkken

Når du køber frugt i emballage vil det som udgangspunkt kunne holde sig bedst ved at blive i emballagen, idet denne er nøje udvalgt. Samtidig kan frugten være pakket med en særlig sammensætning af luften i forhold til f.eks. ilt og kuldioxid, som er med til at forlænge frugtens holdbarhed.
Mange frugter vil kunne opnå forlænget holdbarhed ved at blive opbevaret i køleskab frem for ved stuetemperatur. Ved at holde forskellige typer af frugt samt moden og umoden frugt adskilt, sikrer du bedst, at frugten ikke er med til at modne hinanden.
Ved at fryse madvarer kan kvaliteten ikke forbedres – den kan maksimalt vedligeholdes. Det er dog ikke alle frugter, der er fryseegnede og nogle frugter vil ændre tekstur, så det efter optøning vil være bedst egnet til videre forarbejdning – f.eks. til grød.
For at sikre den bedst mulige kvalitet ved frosne varer er det vigtigt at undgå temperatursvingninger. Ligeledes har også frysemetode, lagringstid, lagringstemperatur og emballage betydning for kvaliteten.

Når overfladen på en frugt er brudt – enten i form af beskadigelse eller ved bearbejdning, går en række af de føromtalte processer i gang. F.eks. brunfarvning, og idet overfladen bliver større, øges hastigheden af respiration og transpiration.
En moden frugt bliver ikke bedre end den er lige nu. Så for at få den bedst mulige frugt, bør du spise den kort tid efter bearbejdningen.

Referencer

Fødevarestyrelsen – Alt om kost (u.å). Opbevaring af frugt og grønt. Lokaliseret den 14.09.2018 på: https://altomkost.dk/tips/i-koekkenet/opbevaring-af-frugt-og-groent/

Halkier, B.A. & Skibsted, L.H. (u.å.) Pektin. I: Den Store Danske, Gyldendal. Lokaliseret den 14.09.2018 på: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140065

Justesen, L. (2010). Frugt og grøntsager s. 399-480. I: Justesen, L., Ubel, U. & Østergaard, K., (red.) (2010). Fødevarer og kvalitet – råvarer og forarbejdning (2. udg.). Nyt Teknisk Forlag

Det starter med dig selv

“Man skal starte med
selv at være den forandring,
man ønsker at se i Verden.”

Citat: Selina Juul.

 

Men hvem er Selina Juul egentlig? Og hvad er det for en forandring af Verden, hun hentyder til?

Måske har du hørt om Selina Juul i forbindelse med madspild. Måske har du set hende i selskab med blandt andet H.K.H. Prinsesse Marie, politikere eller andre kendte madpersonligheder.

Selina Juul

Selina Juul er oprindelig født i Rusland i 1980, men flyttede til Danmark som 13-årig. Selina kom fra en hverdag i Rusland, hvor det var naturligt og nødvendigt at spise alle madrester. Den virkelighed hun oplevede i Danmark var ganske anderledes: her oplevede hun, at det var ok at smide tilberedt mad ud, hvis det var i overskud.

Dette paradoks for hende førte til, at hun i en alder af 28 år stiftede organisationen Stop Spild Af Mad. Den 31. juli 2018 havde Stop Spild af Mad 10 års jubilæum. Men allerede i 2014 opnåede Selina Juul at blive kåret af Berlingske til Årets Dansker for sit arbejde med indsatsen mod madspild.

Se Stop Spild Af Mad’s hjemmeside her: http://stopspildafmad.org

Forandring af Verden

Formålet med organisationen Stop Spild Af Mad er at arbejdet bredt i hele værdikæden fra jord til bord. Organisationen vil arbejde nationalt såvel som internationalt med det formål at finde og udbrede konkrete løsninger til forebyggelse og minimering af madspild.
Selina Juul kalder Stop Spild Af Mad for Danmarks største forbrugerbevægelse mod madspild. Det er en non-profit og frivillig organisation, som ønsker at sætte fokus på madspild på flere planer – både hos den enkelte person, hos producenter og virksomheder, hos detailhandlen og restauranter samt hos politikere.
Stop Spild Af Mad samarbejder blandt andet med Landbrug & Fødevarer. De sætter sammen madspild på dagsordenen og igangsætte f.eks. undersøgelse, projekter og kampagner.
På verdensplan er Stop Spild Af Mad engageret i projekter sammen med blandt andet EU og FN.

Læs mere om projekterne her: http://stopspildafmad.org/vores-projekter/

Forandring hos forbrugerne

Selina Juul forsøger at gøre indsatsen mod madspild vedkommende for den enkelte. Hun har en facebookgruppe “Stop Spild Af Mad”, som har over 63.000 følgere. Både på hjemmesiden stopspildafmad.org og på facebooksiden fremhæver Selina Juul blandt andet positive resultater omkring madspild. Det drejer sig f.eks. om at en rapport fra Miljøstyrelsen konkluderer, at mængden af madspild i danske husholdninger samlet set er reduceret med 8% fra 2011/2012 til 2017.
Netop nu er Selina Juul aktuel i serien Frontløberne på TV2 Lorry. Fokus er på personer, som har skabt succes og med denne ønsker at invitere flere med i fællesskabet.

Afsnittet med Selina Juul i Frontløberne kan ses her: https://www.tv2lorry.dk/frontloberne/frontloberne-selina-juul-25?autoplay=1#player

Læs mere på Stop Spild Af Mad’s facebookside her: https://da-dk.facebook.com/Madspild/

Forandring hos dig og mig

Hjemmelavet æblegrød

Hvis du – ligesom jeg – synes at madspild er vigtigt at fokusere på, vurderer jeg, at der er rigtig god inspiration at hente ved at følge med i Selina Juuls bedrifter og arbejdet i organisationen Stop Spild Af Mad.

I første omgang forsøger jeg at gøre noget ved at gøre opmærksom på Selina Juul og Stop Spild Af Mad. Og så vil jeg spise noget af den lækre æblegrød, jeg lavede af nedfaldsæbler forleden dag.

Læs videre “Det starter med dig selv”

Ketchup eller madspild

Tomater
Tomater i massevis. Billede: Couleur

 

Den meget solrige sommer 2018 medførte uforudsete store mængder modne, danske tomater. Det viste sig at være umuligt for en producent af tomater at få afsat alle sine tomater til detailhandlen. Denne nye situation fik fødevarevirksomheden til at tænke i alternative baner, hvilket har medført, at de sammen med to store forretningskæder nu kan sælge en såkaldt madspilds-ketchup.

 

Om jeg vil spise den…
Selvfølgelig vil jeg det!
Jeg vil måske ligefrem vælge at købe denne ketchup frem for et andet traditionelt alternativ.

 

Madspilds-ketchup er et konkret eksempel på, hvordan man kan tænke i utraditionelle baner og vende et umiddelbart overskud/spild til et nyt produkt og dermed en ressource.

Men er det overhovedet interessant for den danske forbruger at købe en vare, som er lavet af et overskudsprodukt eller et restprodukt? Vil det være mere oplagt at vælge en vare vare, som er fremstillet af produkter, som er dyrket til netop dette formål?

Inden for det seneste år har jeg været med til at lave en spørgeskemaundersøgelse, hvor en gruppe mennesker blandt andet blev spurgt om deres holdning til restprodukter fra én produktion af fødevarer, som blev benyttet i et andet produkt. Her svarede 52 % “Ja” til spørgsmålet: “Vil du føle sig “snydt”, hvis det ikke fremgår at emballagen, at produktet er lavet af biprodukter/restprodukter?”

Procentvis angivelse af svar på spørgsmålet: “Vil du føle sig “snydt”, hvis det ikke fremgår at emballagen, at produktet er lavet af biprodukter/restprodukter?”

I samme undersøgelse blev deltagerne spurgt, om de ville købe et produkt baseret på ingredienser, som er restprodukter fra en anden produktion og som oprindeligt skulle være smidt ud. Her er ikke tale om sundhedsskadelige eller for gamle råvarer, men fx grøntsags skræl, nedfaldsfrugt osv.
Til dette spørgsmål svarede 46 % “Ja” til at ville købe dette produkt og enten “ville endda give højere pris, da det har en stor værdi for mig” eller “men kun hvis den koster det samme som lignede produkter”. Derudover svarede 22 % “Ja” til, at de var villige til at købe produktet, “men kun hvis produktet er billigere” end lignende produkter.

Procentvis fordeling af svar på spørgsmål, om deltagerne ville købe et produkt baseret på ingredienser, som er restprodukter fra en anden produktion og som oprindeligt skulle være smidt ud.

Det er uafklaret, hvorvidt denne gruppe mennesker er repræsentative for den danske befolkning, så svarene kan udelukkende bruges til at danne sig et umiddelbart indtryk af netop de adspurgte.

I Markedsanalysen fra Landbrug & Fødevarer: “Vigtige trends i 2018 og deres relevans for fødevarekategorier”, fremgår det, at både bæredygtighed og gennemsigtighed er to af de vigtige megatrends.

Markedsanalysen konkluderer blandt andet, at i forhold til gennemsigtighed har forbrugerne et stort ønske om at kunne få information om fødevarers indhold og informationen skal være troværdig. Samtidig vurderer markedsanalysen, at vi som forbrugere fremadrettet vil have et øget fokus på bedre udnytte af ressourcer med henblik på at mindske spild.

Billede af grøn jordklode
Bæredygtighed er en overordnet trend blandt befolkningen jf. Landbrug & Fødevarer. Billede: annca

Begrebet bæredygtighed kan opfattes forskelligt fra person til person, men overordnet set udspringer begrebet fra en bekymring omkring Verdens beståen, vurderer markedsanalysen.

Data fra spørgeskemaundersøgelsen underbygger de trends som Markedsundersøgelsen fremhæver.
I forhold til overskudstomater og madspilds-ketchup, er dette bare ét eksempel på, hvordan der kan komme et nyt produkt ud af at tænke anderledes. Kan det tænkes at potentialet er større?
Ved at fremhæve Landbrug & Fødevarers Markedsanalyse vil jeg vurdere, at der kan ligge et stort potentiale for både nuværende og nye fødevarevirksomheder ved at udnytte ressourcer på alternative måder.

Referencer

Andersen, N., Jensen, M.Ø. Nielsen, M.L. & Werge, J., (2018). Spørgeskema om restprodukter/biprodukter. Ernæring & Sundhedsuddannelsen, Aarhus. (Ikke publiceret)

Annca (u.å.). Natur Jorden Bæredygtighed Blad Pile Forsigtig. Lokaliseret den 06.09.2018 på: https://pixabay.com/da/natur-jorden-bæredygtighed-blad-3294632/

Couleur (u.å). Tomater Grøntsager Rød Mad Sund. Lokaliseret den 06.09.2018 på: https://pixabay.com/da/tomater-grøntsager-rød-mad-sund-1263086/

Landbrug & Fødevarer (2017). Vigtige trends i 2018 og deres relevans for fødevarekategorier. Lokaliseret den 06.09.2018 på: https://www.lf.dk/tal-og-analyser/forbrugere-og-trends/befolkning-adfaerd-og-samfund

Salling Group (2018). Hedebølge-tomater får nyt liv i madspilds-ketchup. Lokaliseret den 06.09.2018 på: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hedebolge-tomater-far-nyt-liv-i-ny-madspilds-ketchup?publisherId=3307957&releaseId=13158634